BLITZER LØS MOD – MEN IKKE PÅ DE FAR

Høj fart draeber og skader klart flest på landevejene, men fotovogne holder dobbelt så meget i byzoner

871 millioner kroner.

Så meget blev der udskrevet i bøder fra fotovognene i 2017. Det er igen-igen rekord, og 355 millioner kroner mere end i 2015 – alligevel har antallet af draebte på vejene ligget relativt stabilt siden 2012.

Politiet skeler da også i meget lille omfang til, hvor der rent faktisk sker alvorlige ulykker på grund af høj fart, når de skal placere ATK-vognene.

Det viser en analyse, som Ekstra Bladet har lavet på baggrund af blandt andet aktindsigter i samtlige placeringer af fotovogne i 2016 og 2017 hos Rigspolitiet samt data over samtlige registrerede trafikuheld fra 2013 til og med år 2017 fra Vejdirektoratet.

Aktindsigterne blotlaegger, hvordan politiets ATKindsats er koncentreret omkring byzoner, hvor de kan udskrive mange bøder, selvom over dobbelt så mange sidste år mistede livet i landzoner.

Vilde med byer

Faerdselssikkerheds-kommissionen konkluderede sågar i rapporten ’Hver ulykke er én for meget’ fra 2013, at 75 procent af ulykkerne med draebte, hvor høj fart er en faktor, sker på landeveje. Alligevel holdt fotovognene i 2017 dobbelt så mange timer i det, man normalt kalder byzone, sammenlignet med landeveje,

Vi ved, at de fleste alvorlige ulykker sker på landevejene

Vi så gerne, at 80 procent af kontrollen foregik på veje, hvor man ved, at der sker mange ulykker på grund af fart og ikke ud fra en kunstnerisk frihed i de enkelte politikredse, siger Torben Lund Kudsk, afdelingschef i FDM.

Rigspolitiet har i 2017 og 2018 stillet krav til de enkelte politikredse om at udpege seks-otte veje, hvor der har vaeret mange uheld, og hvor der samtidig generelt bliver kørt for staerkt. I 2017 udpegede politikredsene i alt 77 farlige veje, hvor fotovognene holdt 15 procent af tiden.

Begraenset interesse

Samme år meldte transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), ud, at man ville opsaette staerekasser på 11 vejstraekninger, der af Vejdirektoratet var blevet udpeget som saerligt farlige på grund af mange alvorlige uheld, og hvor der samtidig bliver kørt for staerkt. Altså veje hvor det ville vaere logisk, hvis ATK-vognene allerede var staerkt til stede.

Men blandt de 11 staerekasse-straekninger var kun to blandt de 100 veje, hvor politiet holdt flest timer med fotovogne i 2016, og sidste år var fire af staerekasse-placeringerne blandt de 100 mest kontrollerede veje.

Politiets begraensede interesse for vejene får dog ikke Vejdirektoratet til at tvivle på, hvorvidt de faktisk er saerligt farlige.

– Jeg kender ikke politiets prioriteringer for, hvorfor de har holdt, som de har gjort. Men vi har lavet en grundig analyse, så jeg er ikke i tvivl om, at de 11 veje er farlige på grund af fart, siger Marianne Steffensen, chef for Trafiksikkerhed og Cykling i Vejdirektoratet, der står bag udpegningen af, hvor der skal opsaettes staerekasser.

Jeg er ikke i tvivl om, at de 11 veje er farlige på grund af fart