NEDLAEG DEM
TORSDAG skrev formaendene for Danmarks fem regioner i Politiken:
’At bevare regionerne er ikke et mål i sig selv, men det bør nedlaeggelse af regionerne heller ikke vaere.’
Jo, det bør en nedlaeggelse vaere. For det andet så lyver formaendene, vil jeg tro. De synes, at regionerne er
Og for det tredje er et mål i sig selv. det påfaldende, at uanset hvor langt de politisk valgte formaend for Danmarks regioner skriver i Politiken, så magter de åbenbart ikke at komme med andet argument mod en nedlaeggelse end følgende:
’Risiko for demokratisk underskud.’
LAD OS OVERSAETTE ’risiko for demokratisk underskud’: Regionsrådsformaendene
vil gerne beholde deres taburetter.
Det er i det hele taget et blegt forsvar for eget virke, formaendene mønstrer. De er sågar ude i vigtigheden af, at borgere kan henvende sig til dem, hvis de synes, at der mangler p-pladser ved hospitalet, og at det nok bliver
tager over. lidt svaerere, hvis staten
Så jo, lad os endelig afskaffe regionerne. Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet bør kunne administrere sundhedsvaesenet for en befolkning på 5,6 millioner.
Man bør dertil straks skrotte DRGtakstsystemet (økonomistyringssystemet i sundhedsvaesenet), der belønner overbehandling.
OG LAD MIG modsat formaendene vaere konkret. Eksempelvis har Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden vaeret regionsrådsformand Sophie Haestorp Andersens (S) absolut vigtigste politiske opgave. Prisen er 2,8 milliarder kroner. Systemet har fejlet faelt. I stedet for at lette arbejdsgange er systemet skyld i fejlmedicineringer og forsømmelser. Laeger har forladt hospitaler i vrede. Sygeplejersker er bukket under af stress.
Politiske kommentatorer går i disse
højt op i, at statsminister Lars dage
Løkkes venstre-medlemmer i regionerne er i oprør over, at han vil nedlaegge regionerne. Disse politiske kommentarer er uinteressante sammenlignet med, hvad det egentlig handler om.
DET HELE SKRIVER sig ind i en saerlig fortaelling om Danmark lige nu. De offentligt ansatte, der rent faktisk befatter sig direkte med borgerne og disses behov og legitime krav, udkonkurreres.
Kirurger sendes på kursus i at vaske haender af regionsregimet, der til gengaeld bogfører begivenheden og kvitterer med et diplom, der skal fornys hvert år. Antallet af sygeplejersker falder. De kolde haenders umaettelighed
på suger varmen og livet ud af årerne sundhedsvaesenet.
Ved afslutningen af 2016 var der cirka 8500 administrativt ansatte i regionerne mod cirka 6700 i 2007. Lønudgifterne til administrative ansatte i regionerne er steget fra cirka 3,2 milliarder kroner i 2007 til cirka 4,6 milliarder kroner i 2016.
DET HANDLER IKKE om borgerne eller
i regionerne. Regionsrådsformaendene patienterne fortaeller ikke sandheden. Deres eneste undskyldning kan vaere, at de lyver for sig selv.
De fem regionsrådsformaend skriver følgende: ’Der er brug for et regionsråd med demokratisk legitimitet, der kan afveje hensynene til kvalitet, økonomi og borgernes behov for tryghed og naerhed.’
Lad os igen oversaette (resultatet er nemlig det samme): Regionsrådsformaendene vil gerne beholde deres taburetter.
Kaere regionsrådsformaend, I bør derimod have at vide, hvad er mest af alt brug for. Nemlig at vi herude gør jer klart, at I fik chancen, I fejlede, og vi kan ikke laengere se, at I sidder der for andet end jeres egen skyld.
De kolde haenders umaettelighed suger varmen og livet ud af årerne på sundhedsvaesenet