DATTER AF EN ELSKELIG DRUKKENBOLT
SVIGT PÅ SVIGT: Peter Brixtoftes datter Marie leverer i sin nye bog en naesten endeløs beretning om løfter og håb, som hver gang ender i faderens branderter
’Efter et langt liv med medgang som modgang har jeg nu chancen for at leve endnu 30-40 år sammen med dem, jeg elsker og holder af. Men for at opnå det glaedelige, skal jeg som det første holde mig fra alkohol resten af mit liv.
Jeg tror på det, men en lille tvivl nager.’
Sådan sagde Farums bykonge Peter Brixtofte i en tale til andre alkoholikere, da han forlod afvaenningsinstitutionen Orelund ved Holbaek efter endnu et forsøg på at kaempe sig ud af Marie blev gang på gang skuffet over faderens svigt. alkoholismen. Det mislykkedes også denne gang. Forinden havde Peter søgt afvaenning på Svanegården, men den blev lukket under hans ophold efter klager over, at der ikke foregik nogen behandling.
Tre pigers drøm
Det var ikke kun Peter, der en kort tid troede, at han omsider havde sluppet flasken.
Hans tre højt elskede døtre var også overbevist om, at det endelig var lykkedes.
Nu har den aeldste, Marie Magne Brixtofte, skrevet en bog om sit komplicerede Peter Brixtofte forsøgte igen og igen at kaempe sig ud af alkoholismen – altid forgaeves. forhold til faderen. De tre piger skuffedes gang på gang over hans svigt, og i en periode på halvandet år havde Marie slet ikke kontakt med Peter.
Hun forlangte, at han først skulle vaere afholdsmand, før hun ville have med ham at gøre.
Peter bombarderede hende med bebrejdende mails, men hun stod fast.
På et tidspunkt holdt faderen faktisk op med at drikke.
Han tilbød ligefrem at passe Maries to døtre hver onsdag. Det blev dog aldrig til noget.
Svigt på svigt
Men det kom så vidt i den periode, at datter og far talte seriøst om at åbne et behandlingssted for alkoholikere.
Marie skulle vaere forstanderinde, Peter stå for rekruttering af klienter. Som så meget andet blev det ved snakken.
Bogen leverer en naesten endeløs beretning om løfter og håb, som hver gang ender i branderter og svigt.
Peter Brixtoftes optimisme var ukuelig. Da han kom ud af Horserød Statsfaengsel, stiftede han Velfaerdspartiet Rødvinen blev Peter Brixtoftes livsledsager og kostede ham i sidste ende livet. og ville på en frisk.
’Jeg vil blive 193 år’, spøgte han. Faktisk lod han sit helbred undersøge grundigt en gang om året. Bortset fra at han fik nye knae, fejlede han ikke noget alvorligt – fraset sin gevaldige tørst.
Marie Brixtoftes beretning om sit forhold til faderen er frysende sørgmodig, fordi den handler om alt det, der gang på gang ikke bliver til noget.
Marie laerte tidligt at stå på egne ben. Hendes foraeldre blev skilt, da hun var tre. Fra hun var otte til 13 begynde
De tre piger skuffedes gang på gang over hans svigt