SKRAEMMEBILLEDET SVERIGE
et stabilt, ordentligt SVERIGE VAR ENGANG demokrati. Klare linjer, klar politik. Per Albin Hansson, Tage Erlander, Olof Palme. Politikere, man kunne have respekt for.
I dag er landet som folkestyre blevet en parodi. Et skraemmebillede for Danmark og de andre nordiske lande.
Efter fire måneder lykkedes det socialdemokraten Stefan Löfven at bikse en svag regering sammen af sine egne socialdemokrater, der tabte valget, og det lille, småneurotiske miljøparti, der befinder sig få stemmer fra at falde ud af Riksdagen.
En regering, som kendetegnes af, at den hverken har flertal eller trovaerdighed. Löfven fik spraengt det borgerlige samarbejde, idet de to midterpartier Centerpartiet og Liberalerna agerer støttepartier for hans regering. Tillykke med det. Resten er bare ydmygelse og plattenslageri.
Men for Löfven og andre partier i Sverige har det kun handlet om én ting: At holde Sverigedemokraterna og Vänsterpartiet uden for indflydelse. Alt andet var ligegyldigt. Bare de to blev trynet.
bidt hovedet af al LÖFVEN HAR NU skam og accepteret et regeringsgrundlag, som er lodret imod alt, hvad han gik til valg på. Nordisk mester i løftebrud. Tilmed lader den slatne socialdemokrat sig presse til i hele valgperioden at holde Vänsterpartiet (svarende til Enhedslisten i Danmark) uden for indflydelse. At holde regeringens parlamentariske grundlag helt udenfor er en del af det skriftlige regeringsgrundlag. At Vänsterpartiet alligevel undlader at stemme imod den nye regering – i stedet for at stemme rødt – er utroligt.
Hos vores idiotiske naboer i øst handler det om at at udelukke andre
De to småpartier i midten, Centerpartiet og Liberalerna, der minder om en blanding af radikale og LA, har på deres side gjort det ultimativt, at højrepartiet Sverigedemokraterna ikke må indflydelse på noget. Stor sejr, men som at tisse i bukserne en vinterdag. Sverigedemokraterna står bare til ny fremgang.
Man starter altså en regeringsperiode i Sverige med et flertal, hvis hovedmål er at holde partier, der repraesenterer 26 procent af de svenske vaelgere, helt uden for indflydelse.
beslutningen i Stockholm LAD OS OMSAETTE til danske forhold. Resultatet svarer til, at Lars Løkke vinder flertallet om nogle måneder. Klart blåt flertal. Men fordi LA og K intet vil have med DF at gøre, får Mette Frederiksen flertal. Derefter beslutter hun at danne regering med Alternativet med parlamentarisk støtte fra de radikale og LA.
I regeringsgrundlaget skriver hun ind, at Enhedslisten de naeste fire år ikke må få nogen indflydelse på dansk politik. Og R og LA forlanger, at der på intet punkt må samarbejdes med DF.
Kunne man forestille sig den situation i Danmark? Nej, det kunne man ikke. Overhovedet ikke. For selv om der også er fup og fidus i dansk politik, har alle partier alligevel udviklet en samarbejdsform, hvor man kan vaere uenige, men på et grundlag, hvor alle respekterer hinanden – der forhandles ikke regeringsmagt med det sigte, at nogle bestemte slet ikke må få indflydelse på noget som helst.
Tvaertimod er det her i landet et mål sig selv at få så mange partier som muligt med i diverse aftaler og konstitueringer. I Danmark er det et selvstaendigt mål at få folkestyret til at samarbejde. Hos vores idiotiske naboer i øst handler det først og fremmest om at at udelukke andre.
i Sverige? HVAD BLIVER RESULTATET
Formentlig at Moderaterna, de kristelige samt Sverigedemokraterna finder sammen i en eller anden form for koordinering. Löfvens kraftløse hold vil humpe videre og kan måske overleve nogle år. Men jeg er ret sikker på, at det kommer til at koste dyrt på trovaerdigheden.
Allerede nu viser en måling i Expressen, at Sverigedemokraternas Jimmi Åkesson tonser frem, mens Annie Lööf fra Centerpartiet taber stort i trovaerdighed.
Den mere end selvfede Lööf ville hellere aede sin højre sko end gøre Löfven til statsminister, lovede hun. Men hun løj på begge punkter.
laere af det? At svensk politik HVAD KAN VI er blevet en karikatur på politisk samarbejde og trovaerdighed. At Danmark intet kan laere af fjolserne i Stockholm. Sveriges tid som foregangsland er i alle henseender – historie.
Her i landet har vi for laengst indstillet os på – ikke mindst de store partier – at der ikke kan eller skal regeres imod store og staerke partier med vaelgeropbakning, men tvaertimod åbnes for inddragelse og samarbejde.
Demokrati handler ikke om på usympatisk vis at holde nogen uden for indflydelse, men at få alle med i et forpligtende samarbejde. Det er nordisk demokrati. Ikke den svenske karikatur.