Ekstra Bladet

Valgte selv flyet

- MORTEN KIERSGAARD ESPERSEN mke@eb.dk

Der er stadig intet spor af den argentinsk­e angriber Emiliano Sala, der efter at vaere solgt for rekordhøje 127 millioner fra Nantes til Cardiff, forsvandt på flyturen over Den Engelske Kanal mandag aften.

Eksperter har siden undret sig over, hvorfor angriberen i dårligt vejr mon fløj i et lille privatfly med kun en enkelt motor, men nu viser det sig, at det var angriberen­s egen idé.

Han ville spare tid.

Ville klare det selv

– Cardiff har ansvaret for at tilbyde spilleren transport, og så ville han have rejst med et kommerciel­t fly, siger klubbens formand, Mehmet Dalman til Sky Sports.

Klubben foreslog, at Sala skulle tage toget fra Nantes til Paris, flyve fra den franske hovedstad til London Heathrow og så tage toget fra London til Cardiff, men det ville Sala ikke.

– Spilleren valgte at takke nej til dette og hellere klare det selv, så det gik hurtigere, siger Dalman.

Luftfartsk­onsulenten Jorge Polanco har vaeret hårdest i kritikken af flyvalget.

– At flyve over kanalen i dårligt vejr med kun en enkelt motor. Det er helt vanvittigt. Nogen har ladet fyren gøre noget skørt, og det har formentlig kostet ham livet, sagde han tidligere på ugen til argentinsk­e TYC Sports.

– Der er nogen, der ikke har rådgivet spilleren godt. Det er som at flyve ved Antarktis om vinteren med et fly på den størrelse. Det kan blive ramt af såkaldt icing, og dermed stopper motoren, og jeg tror, at der er sket noget i den retning, lød det.

Paul Hulme Harrison, der er talsmand for Ingeniørfo­reningens Flyvetekni­ske Selskab, pegede over for Ekstra Bladet dog på, at den forsvundne flyver Piper PA-46 Malibu normalt ikke giver problemer.

– Der er tale om en meget robust og driftsikke­r motor, der har kørt fint i tusindvis af flyvere. Jeg har kammerater, der ejer sådan en, og han flyver til England, og han flyver til Middelhave­t, sagde danske Harrison til Ekstra Bladet.

Eftersøgni­ng stoppet

– Hvis du kigger på de europaeisk­e luftfartsr­egler, så må man godt flyve ud over vand med en enkelt motor, lød det blandt andet.

Politiet har siden mandag gennemsøgt et område på cirka 4400 kvadratkil­ometer – nogle steder mere end én gang – samt undersøgt telefondat­a og satellitbi­lleder i løbet af eftersøgni­ngen. Der er undervejs blevet brugt tre fly, fem helikopter­e og to redningsbå­de, men det efterlyste fly er ikke dukket op.

Seneste melding er derfor også, at eftersøgni­ngen er stoppet, men både spillerens kaereste, hans tidligere klub og landsmande­n Sergio Agüero fra Manchester City presser på for at genoptage eftersøgni­ngen.

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? – Der er nogen, der ikke har rådgivet spilleren godt. Det er som at flyve ved Antarktis om vinteren med et fly på den størrelse, siger en luftfartsk­onsulent.
FOTO: RITZAU SCANPIX – Der er nogen, der ikke har rådgivet spilleren godt. Det er som at flyve ved Antarktis om vinteren med et fly på den størrelse, siger en luftfartsk­onsulent.
 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? Foran Cardiff Stadion er der hurtigt kommet et blomsterha­v efter Emiliano Salas forsvinden over Den Engelske Kanal.
FOTO: RITZAU SCANPIX Foran Cardiff Stadion er der hurtigt kommet et blomsterha­v efter Emiliano Salas forsvinden over Den Engelske Kanal.
 ?? FOTO: JAMES AIRCAFT@GLOUCESTER­SHIRE WIKIMEDIA COMMONS ?? Sådan så Emilianio Salas Piper Malibu PA46-fly ud.
FOTO: JAMES AIRCAFT@GLOUCESTER­SHIRE WIKIMEDIA COMMONS Sådan så Emilianio Salas Piper Malibu PA46-fly ud.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark