Som ung kvinde sneg jeg mig ofte til at laese de mest saftige steder, og jeg taenkte, at de ’rigtigt voksne’ havde saere, men sikkert spaendende sexliv

folk, enten andre forfattere eller laesere, der skynder sig at sige, at de bestemt ikke laeser ’den slags’, og kommer vaeltende med en masse fordomme om alt det, de åbenbart ikke laeser (men tydeligvis er optagede af). At ’den slags’ er pornografisk og plat, dårligt skrevet og uden megen litteraer vaerdi. Og hvis de kun har laest ’Fifty Shades’-trilogien, så er jeg tilbøjelig til at give dem ret.

Jeg er vild med, at tonsvis af kvinder, der aldrig har laest Nin eller Krantz eller andre, pludseligt taender for hårdt på de to flade og glatkroppede karakterer i bøgerne. Men Vorherre til hest, det er så dårligt skrevet! Sorry til alle jer fangirls derude!

er svaert? Ja, gu gør jeg så. Men det er samtidigt også det sjove ved det. Jeg er ved at lave undervisningsmateriale til et kursusforløb i at skrive erotik, og jeg er spaendt på at skulle stå foran andre mennesker og bede dem arbejde med de her ting, så laeseren med tilbageholdt åndedraet tigger efter mere, mens siderne vendes først uendeligt langsomt og blidt, så mere hastigt, utålmodigt …

Ja, I ved, hvad jeg mener (så dér?).

Man tager en blank skaerm eller et stykke papir og en beskidt fantasi, og så er det ellers bare at gå i gang ... I lige, hvad jeg gjorde