Udspil på udspil på udspil
skulle vaere i tvivl: Valgkampen HVIS NOGEN er i fuld gang, og det har den vaeret det sidste halve år. Vi mangler kun datoen.
Siden august har partierne taeppebombet vaelgerne med det ene store udspil efter det andet. Venstre og regeringen lagde hårdt ud i august, hvor en photoshoppet Lars Løkke pludselig haengte på facaderne, og det hele lugtede af folketingsvalg. S har fulgt mere end godt med. Striber af forslag om udlaendinge, miljø, klima, EU og pensionsreform.
Partiet kører på fulde drøn med outdoor-reklamer og udgivelser af store haefter med Mette Frederiksen sammen med almindelige, hårdtarbejdende lønmodtagere, der smilende ser taknemmelige ud over den store leders besøg.
kan man ikke bevaege
I HELE NORDJYLLAND sig fem meter uden at møde Mettes kontrafej. De radikale og Enhedslisten har også vaeret i gang med store planer om, hvordan partierne vil lede landet de første 100 dage eller mere. Og LA er nu begyndt at hive guld op ad reklamekassen til at praesentere udspil om tilbagetraekning fra en indladende Anders Samuelsen.
Hvorfor kommer partierne med så mange udspil, hvoraf de fleste ikke har en kinamands chance for at blive vedtaget? Der er to begrundelser: Partierne har en opfattelse af, vaelgerne flytter sig, i takt med at de praesenteres for nye udspil. Det ser vi nu ikke mange beviser for. Meningsmålingerne er forbløffende upåvirkelige af de mange udspil, og indimellem virker de naermest modsat.
har indtil nu ikke haft DEN BLÅ SIDE meget ud af sit store sundhedsudspil, og vaelgerne synes heller ikke imponerende over regeringens 52-punktsplan til styrkelse af udviklingen i hovedstadsområdet. Denne plan blev praesenteret af den småsure erhvervsminister Rasmus Jarlov med bemaerkningen om, at planen ikke koster noget.
Så ved vaelgerne i hvert fald, den ikke er meget vaerd.
til de mange udspil DEN ANDEN GRUND er, at partierne forsøger at daekke flanker af. De genbruger simpelthen Anders Foghs gamle tese om, at ’der er ikke noget at komme efter’. På overfladen laegger man en gennemarbejdet plan frem, som ser godt ud, så man ikke kan kritiseres af andre. Eksempelvis har Socialdemokratiets store udlaendingeudspil faerre chancer for at blive realiseret end en snebold for at overleve i Sahara. At Danmark skulle kunne oprette store centre i demokratiske lande i Nordafrika, der skal behandle asylansøgninger, er på Månen.
Og selvom regeringen er inde på det samme med deres udspil om tilsvarende EU-centre, har det også vist sig uden realisme. EU arbejder på en anden måde. Det er mere enkelt at aftale med de nordafrikanske lande og Tyrkiet, at de sørger for, at så få som muligt kommer over Middelhavet.
ved udspillene er, at de EN SIDEGEVINST skal presse andre partier. Eksempelvis er de konservatives skatteudspil taenkt som en presbold på LA. Hvis Samuelsen skal noget, må han gå laengere end K, når det handler om skattelettelser. Socialdemokratiets pensionsudspil presser DF. Ligesom R og EL forsøger at presse S, når det handler om politikken efter et valg.
Det er kendetegnende, at mange af udspillene efterlader havstrømme af ubesvarede spørgsmål. Eksempelvis er der mange løse ender i Løkkes sundhedsudspil, som har vist sig svaert at folde ud. Løkke er selv en dygtig paedagog, som brugte mange kraefter på at forklare reformens konsekvenser. Men hvad hjaelper det, når planen så bliver skudt ned fra egne raekker bl.a. af Søren Gade?
tidligere tilbagetraekning S-PLANEN OM rummer heller ikke mange tal og beregninger. Økonomer mener, projektet slet ikke er gennemarbejdet og økonomisk uoverskueligt. Regeringens hovedstadsplan har slet ingen tal og minder mest om, at syv ministre er blevet bedt om at tømme deres skuffer for sjove forslag lige fra at hente Tour de France til byen til ophaevelse af lukkeloven. Som bekendt er der hverken flertal eller penge til projekterne.
Inden valget vil der komme flere planer fra partierne. Problemet er bare, at jo taettere vi kommer valgdatoen, desto lavere kursvaerdi har udspillene. Hvem tror på vidtløftige planer lige inden valgstederne åbner? Ikke mange.
Så ved vaelgerne i hvert fald, regeringens plan ikke er meget vaerd
ER: Valget naermer SÅ KONKLUSIONEN sig. Når valgdagen er overstået, og vi har fået en ny rød eller blå regering, vil de fleste af udspillene gå i glemmebogen eller blive totalt omarbejdet. Som politikerne vil sige: ’Nu står vi i en ny situation med nye udfordringer’.