SJOVE FACTS OM BENT NYEGAARD
uenig med de spillere, det drejer sig om – om det så er på klubplan eller på landsholdet – men det skal man kunne tage med.
– Man er nødt til at kunne sige frit, når tingene bare ikke fungerer – ellers giver det simpelthen ikke mening at kommentere.
– Det er nemlig ikke et job, hvor man bare jubler.
– Det er sket mange gange i tidens løb, at spillere, ledere eller traenere har vaeret uenige med mig. Men jeg vil have lov til at sige min mening. Jeg diskuterer gerne – men det er en beslutning, jeg har taget, fastslår han. – Der findes ikke noget vaerre, end når et landshold misser den sidste slutrunde-weekend.
Vi er dog heldigvis så privilegeret i dansk håndbold, at vi ofte er med, når det sidste slag skal slås.
– Men sidste år i Kroatien, hvor vi blev slået ud (mod Sverige i semifinalen, red.), og da kvinde-landsholdet blevet slået ud på hjemmebane (ved VM i 2015) ...
– Det er alligevel noget, man kan maerke.
Den udmelding endte med at skabe en del røre i andedammen og fik endda landsholdet til for en stund at boykotte Bent Nyegaard på de efterfølgende presseseancer.
– Det var virkelig tenderende til det ubehagelige … Det var ikke en specielt god dag. Men sådan er det jo …
– Nogle gange er der selvfølgelig nogle, der bliver sure eller kede af det, husker den kontante kommentator, der dengang havde traenet halvdelen af landsholds-gutterne på klubplan.
– Har I så begravet stridsøksen i dag?
– Det hører fortiden til. Niklas og jeg har talt sammen mange gange siden – og han har endda vaeret med i mit eget tv-program.
– Og alle de mennesker, jeg har givet en ris eller ros undervejs, har på det menneskelige plan haft meget, meget stor kvalitet, fastslår Bent Nyegaard.
– Har du nogensinde en kommentar? fortrudt
– Ja, helt klart. Meget af det er live, og almindelig logik siger jo, at jeg indimellem kommer til at sige noget, hvor jeg bagefter taenker: ‘Arg, det var over stregen, Bent.’
– Det er nok mange klubtraenere rundt omkring. Og jeg er sikker på, at hvis du spørger Klavs Bruun Jørgensen (landstraener for kvinderne, red.) og Nikolaj Jakobsen, så har vi bestemt haft vores uoverensstemmelser …
– Det havde jeg også med Gudmundur Gudmundsson og Jan Pytlick, da de var landstraenere. Det er helt uundgåeligt.
– Til slutrunder arbejder alle i døgndrift og er under et ufatteligt pres, så jeg kan da godt forstå, at de engang imellem taenker: ‘Hvad er det for nogle tosser, der bilder sig ind at vide noget om det her!’