KIM LARSENS SIDSTE TID
SYLVESTER: IKKE SJOVT AT SE ET MENNESKE DØ
Musikken kunne han ikke holde sig fra – heller ikke selvom hans far advarede ham mod det. Men han kastede sig med vilje over klaveret i stedet for guitaren for ikke at lyde for meget som ham, han altid bliver sammenlignet med.
Ligheden er der naturlig- vis. I det brede gavflabesmil. I kærligheden til musikken, de gode tekster og fængende melodier. I overbevisningen om, at det meste var bedre i gamle dage – før smartphones, Instagram og jagten på ’ likes’.
Sylvester Larsen har foreslået, at vi mødes på et brunt værtshus. Det ligger tæt på hans hjem på ydre Østerbro i København og har den fordel, at man må ryge. Ikke at han ryger til hverdag, understreger han. Og han har ikke samme lidenskabelige had til rygeloven som sin far. Men lige når han skal interviewes, kræver det en smøg.
Her er godt fyldt op for en sen eftermiddag. Røgen kradser lidt i øjnene, og ra- dioen blander sig insisterende i vores samtale.
Det er lidt over fire måneder siden, at Sylvester Larsen mistede sin far, Kim Larsen.
Ikke uden problemer
– Det er en meget langvarig proces, fortæller han om tiden efter.
– Der er en, man var meget, meget tæt på, som ikke er der mere. Det skal bundfælde sig.
Når ens far eller mor dør, vil der altid være fortrydelser
Han rykker lidt utroligt på sig. Sylvester Larsen har aldrig lagt skjul på, at hans og farens forhold ikke var uden problemer. Som det jo sjældent er med to, der er i bund og grund minder om hinanden.
– Når ens far eller mor dør, vil der altid være fortrydelser. Måske er der nogle ting, man godt ville have snakket om – måske familiære konflikter, man gerne ville have løst. Det var der også i vores familie, fortæller han.
Mere vil han ikke sige om det.
– Men jo, der er da nogle ting, det kunne have været rart at få talt om.
Det gik rigtig stærkt til sidst. Kim Larsen døde 30. september – bare en måned forinden havde han givet sidste koncert i en længere sommerturné. – Kom det bag på dig, at det gik så hurtigt?
– Ja, det gjorde det. Det må jeg sige.
– Troede du, at I havde længere tid?
– Ja, det troede jeg. Det gik stærkt. Men det er jo set før. Min mor døde også af kræft – lige pludselig var der bare ikke kontakt.
Alle Kim Larsens seks børn var samlet i hans sidste timer.
Familien meget tæt
– Det er ikke sjovt at se et menneske dø. Man kan ikke lade være med at tænke: Kommer jeg selv til at ligge her? Men så er man glad, når dødskampen endelig er slut, konstaterer han eftertænksomt.
Familien er rykket tættere sammen efter tabet af faderen.
– Vi snakker om det og får vendt tingene. Men i sidste ende er faktum jo bare, at der er en, der ikke er der længere, og livet går videre. Det er det, det hele kan koges ned til.
Men jo, der er da nogle ting, det kunne have været rart at få talt om