Ekstra Bladet

Parring gået galt før

-

Syvårige Asim er født i Frankfurt og var en tur over Heidelberg Zoo i Tyskland, før han kom til Ree Park for nogle år siden.

I Heidelberg havde Asim også et mislykket parringsfo­rsøg med en tigerhun, der endte med, at de røg i totterne på hinanden.

Dengang mente dyrepasser­ne dog, at det i særlig grad var hunnen, der havde været aggressiv.

– Han kom derefter til Ebeltoft, uden at han på daværende tidspunkt havde været far til nogen, og med en note om, at man mente, at det her clash skyldtes hunnens fysik, men at man også syntes, at han havde opført sig aggressivt, dog uden dødsfald, siger Jesper Stagegaard fra Ree Park.

Hurtig parring

Med det in mente satte Ree Park deres tigerhun Gasha og Asim sammen, så de kunne se og snuse til hinanden, men med tremmer imellem. Og i løbet af bare en uge udviste de meget stor sympati for hinanden.

– Der er ingen aggressiv adfærd, og de ligger oven i købet om natten og sover med ryggen op ad hinanden med tremmerne imellem. Så vi vover pelsen og lukker dem sammen med alle de forholdsre­gler, man tager, og der går få sekunder, så parrer de sig. Og har altså fået fire kuld siden, siger Jesper Stagegaard og fortsætter:

– Han har aldrig været aggressiv hos os. Han har tværtimod været en af de fantastisk­e tigre, hvor vi har kunnet sætte huntigeren sammen med ham igen relativt kort tid efter fødslen. Og han har været legeonkel for de her tigerunger.

Han har været legeonkel for de her tigerunger

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark