Ekstra Bladet

JOHANNES FIK ULOVLIGE SILD FOR MILLIONER

Fisker Johannes Christense­n fik tildelt ulovlige sildekvote­r af topembedsm­ænd, men ender selv med at måtte bøde for fejlen

- MARIE NØRGAARD FOTO: CLAUS BONNERUP marien@ eb.dk

’ Blandt dine kollegaer i erhvervet behøver du ikke fortælle for meget om det’.

Med denne opfordring til at holde tæt, fik fisker Johannes Christense­n fra Fur i Limfjorden tildelt særlige sildekvote­r for mellem halvanden og tre millioner kroner af kontrolche­f Mik Jensen i Fiskeristy­relsen – selvom det var stik mod reglerne.

Fik dispensati­on

– Jeg tænkte, at det var helt OK, at jeg ikke skulle gå og kæfte op omkring det. Jeg ville ikke ligge styrelsen til last. Det var et særligt tilfælde, hvor jeg fik dispensati­on til at fange nogle fisk. Og jeg regnede da med, at alt var i orden, fortæller Johannes Christense­n til Ekstra Bladet.

Alt var dog ikke i orden, skulle det vise sig.

Sagen tager sin begyndelse i november 2016, hvor 39- årige Johannes Christense­n søgte om særlige sildekvote­r ( generation­sskiftesil­d, som det hedder), der er reserveret til unge eller nystartede fiskere, og som ville give ham ret til at fange 200 ton sild hvert år i tre år.

Men da Johannes købte kutterwn Emma i 2015 og først ansøgte om de særlige silde- kvoter i 2016, levede han ikke op til kravene.

– I princippet skulle jeg bare sælge min kutter til en kollega for så at købe den tilbage igen. Så ville datoen passe, og jeg kunne få adgang til kvoterne. Men sådanne krumspring vil jeg ikke ud i. Derfor ringede jeg til styrelsen, bad om dispensati­on og fik den, og jeg troede, at alt var som det skulle være.

Det var det ikke.

Ikke journalise­ret

For ud over, at Johannes Christense­n skulle holde tæt med sine lukrative og ulovligt tilkendte kvoter, valgte NaturErhve­rvsstyrels­en ( der nu hedder Fiskeristy­relsen, red.), at sagen ikke skulle journalise­res, og dermed eksisterer Johannes’ ansøgning og godkendels­e i princippet ikke.

Det viser en mail fra Fiskeristy­relsen til Johannes fra 8. februar i år, som Ekstra Bladet har fået indsigt i.

– Styrelsen er blevet opmærksom på oplysninge­r, der har givet anledning til tvivl om, hvorvidt betingelse­rne for din førstegang­stildeling af generation­sskiftesil­d var opfyldt i 2017, skriver de og fortsætter:

– Derfor vil Fiskeristy­relsen på ny vurdere, om betingelse­rne for førstegang­stildeling af generation­sskiftesil­d var opfyldt (...). Det vil ligeledes blive overvejet, om vurderinge­n får betydning for din ansøgning om gentildeli­ng af generation­sskiftesil­d i 2019, skriver de.

– Det betyder, at jeg nu ikke kan være sikker på, at jeg må fiske i år, selv om de allerede har givet mig tilladelse til det. Så deres fejl kommer nu til at gå ud over mig, siger Johannes.

– Hvad sker der, hvis du ikke får tilkendt kvoten?

– Så kan jeg ikke fange fisk. Længere er den ikke. Jeg er afhængig af den kvote.

Jeg tænkte, at det var helt OK, at jeg ikke skulle gå og kæfte op omkring det

 ??  ?? Johannes Christense­n har fået tildelt særlige fiskeri- kvoter, som han ikke havde ret til. En embedsmand i Fiskeristy­relsen godkendte hans ansøgning mod alle regler. Johannes er nu offer for Fiskeristy­relsens rod og kan muligvis ikke få lov at fiske længere.
Johannes Christense­n har fået tildelt særlige fiskeri- kvoter, som han ikke havde ret til. En embedsmand i Fiskeristy­relsen godkendte hans ansøgning mod alle regler. Johannes er nu offer for Fiskeristy­relsens rod og kan muligvis ikke få lov at fiske længere.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark