Ekstra Bladet

HVIS JEG ...

-

Alexander Scholz lægger ikke skjul på, det ikke interesser­er ham synderligt at tale med pressen – blandt andet på grund af den manglende opfindsomh­ed ... Ekstra Bladet forsøgte at trække Alexander Scholz ud af sin comfort zone ved at indlede fem spørgsmål, med ’ hvis jeg’:

... fandt ud af, jeg havde en måned tilbage at leve i, ville jeg stoppe med at arbejde og begynde at tage afsked med alle dem, der betyder meget for mig. Jeg ville besøge de steder, hvor jeg har tilbragt meget tid. Jylland, Island og Belgien.

... kunne gøre én ting om i mit liv, ville jeg være blevet i Standard Liège. Jeg skulle ikke være skiftet til en ny klub i Belgien. Hvis jeg skulle have taget skridtet fra Standard Liège, så skulle det være til udlandet.

... fik muligheden for at stille Donald Trump ét spørgsmål, ville det være ... haha, det må jeg give dig. Det spørgsmål havde jeg ikke lige forventet at få... Hmm, jeg er ikke fan af folk, der misbruger magt eller har megen magt i det hele taget. Jeg tror, jeg ville spørge ham om noget med global opvarmning eller om Vladimir Putins indblandin­g i det amerikansk­e præsidentv­alg. Jeg vælger det sidste.

... skulle spille i enten FCK eller Brøndby, ville jeg vælge ... Uha, det er et ondt spørgsmål. For hvis jeg vælger det ene eller andet og på et tidspunkt går imod mit svar, så vil jeg få at høre for det... FCK repræsente­rer bredt, og jeg kunne sagtens se mig selv i FCK, men på den anden side minder Brøndby om Standard Liege i mange henseender, og det var en fed klub at spille for. Jeg kan faktisk ikke svare, men det er ikke, fordi jeg har noget ondt at sige om nogen af klubberne.

... kunne vælge én historisk person at drikke en kop kaffe med i en times tid, ville jeg vælge Fidel Castro. Det skal være en, der har været ' højt oppe'. Det kunne også være en diktator som Mobuto i Congo. Så ville samtalen ikke gå i stå med hans ego og alle de historier. Jeg holder fast i Fidel Castro, da jeg godt kan lide, han var en rebel, der modsatte sig USA.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark