Ekstra Bladet

Taknemmeli­ghed er gratis

Selv de største svigt kan vendes til noget positivt, mener Lotte Reimar, og hvis du kan lære at være taknemmeli­g i din hverdag, er du godt på vej til et lykkeliger­e liv

-

Folk siger, at jeg er et meget positivt menneske, og at mit gode humør smitter af på andre.

Og jeg er nok mere positiv end gennemsnit­tet, og jeg har en god portion humor. Og lader jeg ikke små, irriterend­e hverdagsti­ng påvirke mig. Jeg hidser mig ikke op over talentløse bilister, får ikke hysteriske anfald over lange køer i Netto, og jeg smiler stadig, selvom naboens hund gør søndag morgen.

Jeg er kort sagt rummelig.

Men jeg er ikke født mere positiv end andre. Det er et valg, jeg har taget. At tænke positivt og at være taknemmeli­g. Hver eneste dag!

Man er ikke herre over alle situatione­r – men man er i den grad herre over, hvilken tilgang til livet man vælger. Man kan godt lære sig selv at se det gode i ( næsten) enhver situation og dermed få en positiv tilgang til livet. Man kan lære sig selv at være taknemmeli­g for det, man har. Det lyder måske frelst, men det er ikke desto mindre sandt!

DET HANDLER IKKE OM, at man for eksempel ikke skal mærke smerten, hvis man mister et menneske, man elsker. Det handler om at være taknemmeli­g for den tid, man fik med det menneske.

Der findes oftest noget godt i selv den værste situation – hvis man vil se det. En fyring kan betyde nye muligheder. En skilsmisse kan fø-

Jeg er ikke født mere positiv end andre. Det er et valg, jeg har taget

re til et nyt og bedre kærligheds- eventyr. Alvorlig sygdom kan få os til at værdsætte livet mere. For det kræver øvelse at være taknemmeli­g. Hvis man altid fokuserer på det, man ikke har, så bliver man utilfreds, og utilfredse mennesker er sjældent rigtig glade. Hvis man derimod er taknemmeli­g for det, man har, bliver livet fyldt med positive tanker.

Evnen til at være taknemmeli­g er hemmelighe­den til en bedre liv, hvis du spørger mig.

Forskning har vist, at når man er taknemmeli­g, producerer man glædeshorm­oner, og da de fleste bliver tiltrukket af glade positive mennesker, så vil det taknemmeli­ge menneske også klare sig bedre. I alle livets relationer.

Tak for svigt! De gav mig muligheden for at begynde et nyt og bedre liv – lykkeliger­e end nogensinde

Der findes oftest noget godt i selv den værste situation – hvis man vil se det

NÅR DU SKAL ØVE DIG i at være taknemmeli­g, er intet for småt. Se det smukke og gode i selv de mindste ting: En solskinsda­g, en bus, der kommer til tiden, en god samtale.

Men jeg er også taknemmeli­g for den modgang, jeg har oplevet. Også for de mennesker, der har svigtet mig. Tak for svigt! De gav mig muligheden for at begynde et nyt og bedre liv – lykkeliger­e end nogensinde.

Tak til jer, der ikke var der for mig, da jeg havde brug for det. Jeres totale fravær tvang mig til at finde min egen vej og blive min egen redningsma­nd. Tak! Og jeg mener det!

Hvis man altid fokuserer på det, man ikke har, så bliver man utilfreds, og utilfredse mennesker er sjældent rigtig glade

At være taknemmeli­g er større end blot at sige ’ tak’. Når vi er taknemmeli­ge, accepterer vi, at det gode altid er til stede i vores liv. Prøv det!

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark