Ekstra Bladet

Tag nu erotikken alvorligt

Det liderlige er åbenbart kun okay, når det bruges til at vise, hvor skidt det kan gå karakterer­ne i historien

-

Det er stadig sådan, at meget af det med sex ofte bliver set på som noget grisefy, som ikke tåler dagens lys. Uanset hvor man møder det erotiske, så skynder man sig at se den anden vej. Vi er jo voksne mennesker, der helst ikke skal distrahere­s for meget … eller hvad? For vi er jo mindst lige så hurtige til at klikke, når der er en nyhed om, at en kendt har fået nye bryster eller har bøffet musklerne op til en rolle. Eller til at se porno.

Når det handler om sex på film eller i bøger, så er det også slemt. Det er ikke fint, uha. Og alligevel skyndte vi os først i boghandlen og bagefter i biffen på grund af ’ Fifty Shades’ og meget andet i samme dur, og anmeldere af alle køn var ved at dåne i flere omgange over det brunstige publikum, der ikke havde sans for det mere opløftende og fine.

Sex nærer os

Jeg anmelder også selv film og tv og oplever gang på gang, at hvis det er lummert ( eller kan opfattes sådan), så er stemningen sådan, at så må det være un- derlødigt. Det liderlige er åbenbart kun okay, når det bruges til at vise, hvor skidt det kan gå karakterer­ne i historien. De bliver ledt på afveje, de taber sig selv og det, der er værre. I stedet for at vise sex og erotik, som det ofte er ude i vir- keligheden, nemlig som noget, der kan nære og udvikle os, så er det noget skidt.

Skriv sanseligt

Mennesker består af hoved og af krop og skal hele tiden skilles ad. Og det, der foregår i kroppen, er pr. defini- tion dummere og mere beskidt og forbudt. Har nogen åbenbart bestemt. Jeg synes, det er noget pjat. På rigtig mange planer. Og jeg tror, den opdeling i godt og skidt handler om manglende mod, om fastlåste roller og om skam.

Nu har jeg lige undervist en meget skøn og dygtig lille flok skrivende mennesker en hel weekend. De ville gerne blive endnu bedre til at skrive sanseligt. I to dage havde vi en lille, tryg boble, hvor ingenting i udgangspun­ktet var forbudt. Vi satte ord på, både på vores inspiratio­nskilder og på kønsdele, og diskutered­e livligt, hvad der skal til for at skrive en god sexscene. Jeg havde ribbet min bogreol og taget en ordentlig bunke bøger med, som kursistern­e var velkomne til at kigge i. Det var i det hele taget en fest.

Vi talte om, hvad der skaber en god scene, om at forføre læseren og om at skabe figurer, der er både er hotte, handlekraf­tige, og som også er interessan­te uden for sengen ( eller hvor de nu knalder i historien). Og det slog mig, at blandt de værker, som både er sexede og god smag, så er der alligevel lang vej igen. Platte plot og pinlig prosa. Jeg vil til enhver tid rose jer, der køber en erotisk bog, selv hvis I tænder på noget, der er skrevet gudsjammer­ligt. Men måske kan vi godt forlange noget, der rent faktisk er godt? Som vil lidt mere end at turde skrive pik og patter?

Vi satte ord på, både på vores inspiratio­nskilder og på kønsdele, og diskutered­e livligt, hvad der skal til for at skrive en god sexscene

 ?? OTO: SHUTTERSTO­CK ?? Stephanie Caruana har netop tilbragt en weekend med en flok skrivende mennesker. Alle ville gerne blive bedre til at skrive endnu mere sanseligt.
OTO: SHUTTERSTO­CK Stephanie Caruana har netop tilbragt en weekend med en flok skrivende mennesker. Alle ville gerne blive bedre til at skrive endnu mere sanseligt.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark