Ekstra Bladet

Maria er bare så pokkers uheldig...

-

Dengang jeg arbejde på BT, lavede vi en del voxpops med kendte. Og hver gang vi skulle have fat på en, der på egen krop havde oplevet mobning, vold, ensomhed eller sygdom – uanset hvad man kan fejle af herlighede­r på Netdoktor – ringede vi til Maria Hirse.

Hun havde altid en trist erfaring og var aldrig nærig med sig selv. Lidt kynisk lød det på redaktione­n, at der var bingo hver gang.

I denne uge sad hun på anklagebæn­ken i retten i Helsingør tiltalt for hæleri, forsøg på tyveri/ indbrud og våbenbesid­delse – og igen kunne man som tilskuer opleve, hvor pokkers uheldig Maria Hirse altid har været.

Lad os starte med det ulovlige våben, et knojern. Knojernet var selvfølgel­ig slet ikke Marias.

Ja jo, det havde hun ganske vist erkendt ved en afhøring, men i retten var det altså alligevel ikke hendes. Det var hendes kærestes – som i retten selvfølgel­ig heller ikke var hendes kæreste. Det var bare noget, politiet og hendes venner mente om den mand, der var flyttet ind til hende. Javel ja.

Hun havde naturligvi­s heller ikke hælet tyvekoster. Hun anede simpelthen intet om de kassevis af tyvekoster, hun havde stående i sit hus. De var der bare.

Hun var også helt blank, når hun af flere omgange oprettede annoncer på Den Blå Avis for at sælge tyvekoster­ne og selv rejste rundt og overdrog godset til køberne.

Og selvfølgel­ig havde hun heller ikke begået indbrud. Det var bare hendes veninde, som ville købe en hest. Midt om natten. Og ikke lige havde få- et ringet til sælger i forvejen. Som slet ikke var sælger, al den stund hesten ikke var til salg.

Maria var bare så pokkers uheldig at blive overfaldet af ejendommes ejer, mens hun stod i hans stald i et rum med dyre sadler. Som hun ikke anede, hun stod i …

Hirses forsvarer var heller ikke karrig med at smide sin klients mange tidligere uheld på banen. Både Hirses sygdomme og utrolig omskifteli­ge skolegang kom i spil.

Det eneste, vi ikke skulle høre om, var tiden som bogstavven­der i Lykkehjule­t.

Man gad godt være domsmand i den sag … Så kunne man frifinde det stakkels menneske, der bare er så tosse- uheldig.

Selvfølgel­ig havde hun heller ikke begået indbrud. Det var bare hendes veninde, som ville købe en hest. Midt om natten. Og ikke lige havde fået ringet til sælger i forvejen

 ?? FOTO: HANNE JUUL/ BILLED BLADET ?? Glade dage i ’ Lykkehjule­t’ – nok det eneste sted, Maria Hirse ikke har været uheldig ...
FOTO: HANNE JUUL/ BILLED BLADET Glade dage i ’ Lykkehjule­t’ – nok det eneste sted, Maria Hirse ikke har været uheldig ...

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark