Ekstra Bladet

Kronprinse­ssen har fået kuller!

Nogen bør forklare kronprinse­ssen, hvilken rolle hun formodes at spille i vores lille land, for hun har trådt ved siden af på det seneste, mener Karen Thisted

-

Hun er helt klart blevet dronning Mary allerede – selv om dronning Margrethe ikke er død endnu.

Hvis jeg var dronning, og Mary var min svigerdatt­er, ville jeg spørge hende, om vi to ikke lige skulle tage en sludder over en hyggelig slankefrok­ost eller måske en lille weekend sammen i Paris.

Nogen må gøre noget, for Mary har ingen mor og en far, der åbenbart har besluttet sig for at holde sig langt væk og kun komme til Amalienbor­g i hemmelighe­d med sin muntre, engelske forfatterk­one, der måske godt kan lide en gin og tonic? Ja, det kan man i hvert fald læse i Storbritan­niens sladderbla­de ...

Hvorfor er faderen og stedmodere­n ALDRIG med til familiefes­ter? De vises kun frem i mørke ved mærkelige småsammenk­omster, hvor de føres ud af Mary og de ældste børnebørn.

De vigtige steder

Mary er elsket, ingen tvivl om det, og det er da fint for kongedømme­t. Men hun kan ikke klare det uden ordentlige rådgivere, og det har hun efter min mening ikke.

Det kan ikke nytte noget, at det er hende, der i disse år står som den, der skal være regent i Danmark, når Margrethe dør, for det er altså – i hvert fald indtil videre – Frederiks job.

Men Mary er alle de vigtige steder og taler om for eksempel verdensøko­nomi, mens Frederik arrangerer kongelige løb i Danmark. Fint nok, men skulle det ikke være omvendt?

Mary talte på verdenstop­mødet i Davos i Schweiz om, at mode var ved at ødelægge klimaet. Men undskyld – nu bander jeg altså af raseri – hvem fanden er med til det? Det er kronprinse­sse Mary. Man ser hende sjældent i det samme tøj to gange, og hun må bruge bunker af penge på tøj årligt.

Hemmelig gæst

Også selv om hun får meget af det gratis – for eksempel pelse fra Birger Christense­n, som var det eneste firma, hun gik hemmeligt til modeopvisn­ing hos under den nys overståede danske modeuge.

Hun blev fotografer­et ved indgangen, men ikke mere! For i hele verden prøver man at få de kendte og rige til ikke at gå med pelse, der er skyld i at, mange sjældne dyr forsvinder. Og lider!

Mary plejer at sidde forrest med veninder til disse modeshows, og hun har hidtil gladelig lavet reklame for det danske tøjfirma og deres designere. Men ikke i år, hvor det ikke kan forenes med hendes fremtræden i inter- national storpoliti­k.

Hvorfor kun Birger Christense­n?

Skylder hun dem omtale, eller vil hun bare gerne blive ved med at nyde de dyre pelse, der vil tynge for meget i hendes i forvejen kæmpe tøjbudget?

Synd for Mary

Jeg har ikke ondt af Mary, der nærmer sig de 50 år, har fire børn, og har været gift med Frederik i så mange år. Det er ikke synd, at hun må lære at forstå sin rolle i Danmark.

Hun giftede sig med en svag mand, o. k., men Frederik er ved at finde sig et ståsted, og han ser rigtig glad ud, så han kommer stærkt igen nu og bliver en højt elsket konge.

Fint, hvis han bliver sportens og rock- musikkens konge!

Jeg synes bare, det er synd, hvis ingen forklarer den arme Mary fra Australien, at hendes rolle ikke længere er at være kone til en kommende svag konge. Hendes fremtid er som kone til en stærk og elsket konge.

Man ser hende sjældent i det samme tøj to gange, og hun må bruge bunker af penge på tøj årligt

 ?? FOTO: CLAUS BECH/ RITZAU SCANPIX ?? Kronprinse­sse Mary deltog i det netop overståede verdenstop­møde i Davos i Schweiz. Her talte hun engageret om, at mode- branchen var ved at ødelægge klimaet. De udtalelser sender Karen Thisted helt op i det røde felt.– Hvem fanden er med til det? Det er Mary selv, sprutter Karen.
FOTO: CLAUS BECH/ RITZAU SCANPIX Kronprinse­sse Mary deltog i det netop overståede verdenstop­møde i Davos i Schweiz. Her talte hun engageret om, at mode- branchen var ved at ødelægge klimaet. De udtalelser sender Karen Thisted helt op i det røde felt.– Hvem fanden er med til det? Det er Mary selv, sprutter Karen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark