Ekstra Bladet

Forsvaret: Vi har afgivet ’en håndfuld’

-

Forsvaret har været i tæt dialog med Politiets Efterretni­ngstjenest­e om rekrutteri­ngen af soldater til Aktionssty­rken, oplyser generalmaj­or Peter Boysen fra specialope­rationskom­mandoen til Ekstra Bladet.

– Vi var måske lidt nervøse for, om der kunne blive tale om en ’ folkeflugt’ fra vores rækker, men det er ikke sket, siger han.

Peter Boysen ønsker ikke at sætte tal på, hvor mange soldater der nu er blevet ansat i politiet, men der er kun tale om ’ en håndfuld’.

Alligevel på vej væk

– Det er både operative og folk fra vores reserve, der har søgt ind til politiet. Det er typisk soldater, som alligevel var på vej væk fra Forsvaret, og som ønskede at prøve noget andet, siger Peter Boysen og tilføjer:

– Vi synes, at det er godt, at politiet nu får nytte af den lange og gode uddannelse, som de har fået i Forsvaret, siger Peter Boysen.

Forsvaret er i gang med at rekruttere nye operatører til Frømandsko­rpset og Jægerkorps­et, og generalmaj­or Peter Boysen stiller sig åben over for fortsat at levere enkelte soldater til politiets Aktionssty­rke, hvis der bliver brug for det.

– Vi er naturligvi­s ikke interesser­ede i, at vores folk forsvinder til politiet, så snart vi har givet dem en grundig toårig uddannelse, men politiet kan altid vende tilbage til os, hvis der er behov for det.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark