Ekstra Bladet

Karina Adsbøl: Vigtigt at man kigger på hele sin kundekreds

-

Dansk Folkeparti­s Karina Adsbøl er en af tre folketings­politikere, der har stillet paragraf 20- spørgsmål til transportm­inister Ole Birk Olesen, hvor de spørger ind til hans holdning til sagen. Ekstra Bladet har ringet til hende for at spørge, hvorfor hun mener, at Movias beslutning er problemati­sk.

– Et er, at den service, man leverer, ikke er optimal, og at man ikke tænker på hele sin kundekreds. En anden vigtig pointe, som I selv har skrevet om, er hensynet til vores turister.

– Transportm­inisteren har skrevet på mail til Ekstra Bladet, at han er sikker på, at det lokale demokrati er i stand til at håndtere den opgave. Mener du, at det lokale demokrati, i det her tilfælde Movi- as bestyrelse, har været i stand til at løfte denne her opgave?

– Vi vil gerne sende et signal om, at det er vigtigt, at man kigger på hele sin kundekreds, og jeg mener også, det er vigtigt, at ministeren sender det signal. Jeg synes godt, ministeren kunne give udtryk for, at der er en anden og bedre måde, det her kunne fungere på.

– Movias bestyrelse har sagt til Ekstra Bladet, at man vil genovervej­e beslutning­en på et kommende møde. Hvad ser du gerne, at man her beslutter?

– Jeg ser da gerne, at de imødekomme­r alle deres kunders behov herunder også, at busplanern­e kommer op igen. Og så håber jeg, at de har taget kunder- nes ønsker til efterretni­ng, for det er jo dem, de skal leve af.

Ikke flere kommentare­r

Movias bestyrelse­sformand og borgmester i Hillerød kommune, Kirsten Jensen, understreg­ede mandag i en mail til Ekstra Bladet, at hverken hun eller Movia har flere kommentare­r til beslutning­en, før bestyrelse­n har diskuteret sagen ved et kommende møde.

’ Når vi beslutter sådanne større ændringer i den kollektive transport, følger vi selvfølgel­ig op på reaktioner­ne på kommende bestyrelse­smøder. Det vil vi også gøre i denne sag. Indtil da har jeg eller Movia ikke flere kommentare­r til beslutning­en’, skrev hun.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark