Ekstra Bladet

Bagedysten var bare for sjov

- RUNE MELCHIOR SJØRVAD rms@ eb.dk

31- årige Jasmin Gabay er en kvinde med mange talenter. I 2017 var hun en del af koret, da Anja Nielsen repræsente­rede Danmark ved Eurovision Song Contest i Ukraine med sangen ’ Where I Am’. Sidste år var hun med i DR’s ’ Den Store Bagedyst’, hvor det lykkedes hende at bage sig hele vejen til finalen. Lørdag kan hun opleves i Melodi Grand Prix igen.

Skal hun vælge mellem sang eller kager, er der dog ingen tvivl om, hvor hun fokuserer.

– Jeg synes, det er fanta- stisk at være med i den her giga- konkurrenc­e med noget, som man kan. Bagedysten var jo bare for sjov. Jeg havde aldrig troet, at det ville gå, som det gik. Det var slet ikke planen. Så nu glæder jeg mig til at vise, hvad jeg rigtig kan, siger hun til Ekstra Bladet.

– Vurderer du, at det er en fordel, at du ikke er helt ny i Grand Prix- sammenhæng?

– Ja, det tror jeg selvfølgel­ig. Jeg kender jo showet og rigtig mange af de mennesker, der er med. Det gør måske, at jeg er lidt mere tryg i forhold til det, der skal ske.

– Men nu skal jeg jo helt frem i stedet for at stå bag ved.

– I ’ Bagedysten’ blev du trænet i at præstere under massivt pres. Kan du bruge det på lørdag?

– Jeg er vant til at arbejde under pres – ikke kun fra ’ Bagedysten’ – men jeg er i hvert fald vant til omskifteli­gt arbejde, og til at tingene går hurtigt.

– Har du andre skjulte talenter – ud over bagning og sang – som du vil afsløre her?

– Nej, lige nu er det vist bare det. Jeg har ikke planer om andet. Altså jeg springer ikke ud som stepdanser eller portrætmal­er.

 ?? FOTO: MOGENS FLINDT ?? Jasmin Gabay, der er kendt fra Den Store Bagedyst, skal synge i årets Melodi Grand Prix.
FOTO: MOGENS FLINDT Jasmin Gabay, der er kendt fra Den Store Bagedyst, skal synge i årets Melodi Grand Prix.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark