Ekstra Bladet

Ung kvinde beskudt i bil

- LINETTE KRØGER JESPERSEN linette@ eb.dk

En ung kvinde måtte bakke for at slippe væk, da hendes bil pludselig blev beskudt af to maskerede mænd på et parkerings­areal ved sygehuset i Slagelse mandag aften omkring klokken 22.30. Den 23- årige kvinde har forklaret, at de to mænd sprang ud foran hendes bil og affyrede flere skud, der ramte bilen. Hun slap dog uskadt.

Sydsjællan­ds og LollandFal­sters Politi efterforsk­er sagen som drabsforsø­g, men er ellers sparsomme med oplysninge­rne.

– Vi arbejder stadig på at klarlægge omstændigh­ederne, herunder selvfølgel­ig også et eventuelt motiv, siger vicepoliti­inspektør Søren Ravn- Nielsen. Kvinden er dog kommet med flere punkter under sin forklaring, som skal undersøges nærmere.

– Tror I, at det var hende, der var målet?

– Jeg er ikke ret glad for at tro i sådan en sammenhæng. De undersøgel­ser, vi har lavet, skal analyseres nærmere, og så må vi prøve at se, hvor det bærer os hen.

– Men det er for tidligt at konkludere noget, siger Søren Ravn Nielsen.

Han fortæller, at der er tale om en bil, som kvinden er fører af, men han ønsker ikke at fortælle, om hun også ejer den.

– Er der andre, der bruger den bil?

– Det er også noget af det, vi prøver at finde ud af, siger han.

Der er ikke umiddelbar­t noget, der tyder på, at skyderiet skulle være hverken bande- eller æresrelate­ret.

 ?? FOTO: MATHIAS ØGENDAHL/ RITZAU SCANPIX ?? Skyderiet skete foran Slagelse Hospital.
FOTO: MATHIAS ØGENDAHL/ RITZAU SCANPIX Skyderiet skete foran Slagelse Hospital.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark