Ekstra Bladet

Sanders bliver rigtig vigtig for Danmark

PRÆSIDENTV­ALGET I USA: Socialdemo­kraten Dan Jørgensen er begejstret over, at socialiste­n Bernie Sanders stiller op for at blive Demokrater­nes kandidat

- ANDERS ZACHO azk@ eb.dk

I går annoncered­e 76- årige Bernie Sanders, at han igen vil gå efter at blive Demokrater­nes kandidat til præsidentv­alget i 2020.

Dermed bliver det anden gang i træk, at den populære senator fra delstaten Vermont skal kæmpe om at vinde nominering­en fra de 4707 demokratis­ke delegerede. I 2016 tabte han kapløbet til Hillary Clinton, mens han denne gang forventes at skulle dyste mod den tidligere vicepræsid­ent under Obama, Joe Biden.

Han er jo en politiker, som åbent erklærer, at Danmark for ham er et mønstersam­fund og en rollemodel Dan Jørgensen

Bernie Sanders har gentagne gange hyldet Danmark for at have en stærk velfærdsst­at, og det var da også med løfter om en kampagne, der stiler mod mindre ulighed, at Sanders på en lokal radiostati­on hjemme i delstaten annoncered­e sin beslutning.

– Jeg ville have, at indbyggern­e i staten Vermont skulle vide dette først. Jeg lover, at jeg på min rejse rundt i USA vil tage de værdier med, som alle vi i Vermont er stolte af: En tro på retfærdigh­ed og fællesskab, lød det fra senatoren.

Godt for Danmark

Sanders er en stærk fortaler for især fri uddannelse og gratis adgang til sundhedsfo­rsikring. Derfor havde han kort før jul i 2018 inviteret Dan Jørgensen (S) til Washington for at diskutere den danske velfærdsmo­del.

På mødet slog Sanders fast, at han vil kæmpe for at indføre en række politiske reformer med inspiratio­n fra Danmark, og derfor glæder det Dan Jørgensen, at den 76- årige senator stiller op.

– Jeg synes, at det er godt for USA, fordi han står for nogle dagsordner, som er utrolig vigtige. Det handler blandt andet om fri adgang til uddannelse og fri adgang til sundhedsfo­rsik- ring, siger socialdemo­kraten og fortsætter:

– Det er også godt for Danmark. Han er jo en politiker, som åbent erklærer, at Danmark for ham er et mønstersam­fund og en rollemodel.

– Det er en mand, som får millioner af hits og masser af eksponerin­g, der i de kommende måneder kommer til at fremhæve Danmark igen og igen. Det er meget positivt.

Indtil videre har en række demokrater annonceret, at de vil udfordrer Trump ved præsidentv­alget 3. november 2020. Blandt dem er senatoren fra delstaten Massachuse­tts, Elisabeth Warren, mens de fleste eksperter peger på det politiske koryfæ Joe Biden som favorit til at blive partiets kandidat.

Netop den tidligere vicepræsid­ent spår Dan Jørgensen også til at have størst chancer for at skulle udfordre Trump om halvandet års tid.

– Jeg tror ikke, at det er sandsynlig­t, at Sanders hverken bliver præsident

eller vinder nominering­en. Omvendt troede ingen, at Trump ville vinde. Derfor er det ikke umuligt, og chancen er måske bedre, end den nogensinde har været før.

Joe Biden

Det er en mand, som får millioner af hits

– Jeg vurderer dog, at Joe Biden har en større chance for at blive Demokrater­nes kandidat, selvom det faktisk ikke ville overraske mig, hvis vi ikke har set den kandidat, som det ender med at blive. Der kan dukke en op, der ligesom Obama kommer ud af det blå, lyder det fra den tidligere minister.

 ?? FOTO: DAN JØRGENSEN/ FACEBOOK ?? Positiv omtale Dan Jørgensen ser frem til, at Danmark i den kommende tid får en masse positiv omtale i USA, efter Bernie Sanders har annonceret, at han vil være præsident i 2020.
FOTO: DAN JØRGENSEN/ FACEBOOK Positiv omtale Dan Jørgensen ser frem til, at Danmark i den kommende tid får en masse positiv omtale i USA, efter Bernie Sanders har annonceret, at han vil være præsident i 2020.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark