Ekstra Bladet

FIK BAYERN GALT I HALSEN

Mens de tyske gæster fik lukket ned for Liverpools offensiv, overtog også deres fans lydkontrol­len i skuffende nullert på Anfield Road

- TROELS CHRISTENSE­N FOTO: RITZAU SCANPIX tch@ eb.dk

Forventnin­gerne til det på forhånd mest spektakulæ­re opgør i Champions Leagues ottendedel­sfinaler kom desværre til at overtrumfe såvel skønheden som skarpheden i spillet, da Bayern München fik lukket ned for Liverpool og kunne rejse hjem med 0- 0.

The Kop var ellers i verbal storform og nedlagde fuldstændi­gt Champions League-hymnen med en magtfuld version af ’ You’ll never walk alone’ før kampstart, men det varede lidt, før deres helte fandt melodien inde på banen.

Faktisk var der flest mislyde i kampens start, hvor begge målmænd var ude i noget usikre indgreb, og hvor de to holds sårbare centerfors­var lignede netop det.

Jordan Henderson splittede det tyske af slagsen med en lang og dyb stikning til Mohamed Salah i det 12. minut, men han fik kun lige en ufarlig tåspids på bolden.

Minuttet senere var den gal i den rødklædte defensiv, hvor Joel Matip som eneste regulære stopper i fraværet af Virgil van Dijk, Joe Gomez og Dejan Lovren, mødte et indlæg helt skævt. Det var blevet et selvmål, hvis ikke bolden havde ramt hans egen keeper, Alisson.

Salah fik en stor chance på hovedstød på en pasning fra Alexander Arnold men headede ved siden af, og ellers var det – trods høj – intensitet småt med chanceprod­uktionen i de første 33 minutter.

Rødt sværmeri

Så fik Sadio Mané en gigantisk en af chancen på kan- Mohamed Salah var tæt på i det 12. minut, men han fik kun lige en ufarlig tåspids på bolden. ten af det lille felt, men senegalese­ren havde ryggen mod mål og sparkede klart ved siden af, da han desoriente­ret drejede rundt.

Kikseren blev til gengæld startskudd­et på et rødt sværmeri foran Manuel Neuers bur, før gæsterne igen fik trådt lidt på bremsen.

Før kampen var der lidt tumult udenfor Anfield med Bayern- fans, der ikke havde billetter til kampen, og kort inde i anden halvleg trak deres medfans skilte i vejret i protest mod den høje billetpris. Det fik Liverpool- fans til at rejse sig og klappe bifaldende.

De bedste kort

The Kop var ellers i verbal storform

De godt 54.000 fik da heller ikke så meget for entreen fra starten af anden halvleg, hvor Bayern, der i Bundesliga­en er ved at finde formen i jagten på Dortmund, mens Liverpool prøver at holde City væk i toppen af Premier League, var mest interesser­ede i at trække tempoet ud af kampen.

Serge Gnabry havde et godt skudforsøg for tyskerne, mens det kneb med at få afsluttet i den anden ende trods masser af løse næsten- bolde i periferien af straffespa­rksfeltet.

Efterhånde­n overstråle­de de to ellers så forhåndskr­itiserede centerfors­var deres offensive udfordrere, og efterhånde­n var det de gæstende fans, der overtog lydbillede­t på det ellers så frygtede stadion.

Resultatet giver selvsagt Bayern de bedste kort på hånden før returkampe­n i München om tre uger.

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? Jurgen Klopp havde det igen svært imod Bayern München.
FOTO: RITZAU SCANPIX Jurgen Klopp havde det igen svært imod Bayern München.
 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark