Ekstra Bladet

DE GYLDNE ENGLE

Golden Angels Cheerleade­rs fra Amager gav den gas til DM i Odense – og inviterede Ekstra Bladet indenfor

- JAN KJELDTOFT FOTO: TIM KILDEBORG JENSEN toft@ eb.dk

Tværs over halgulvet løber en lille pige i tjekket cheerleade­r- dress, martsblå knæ, make-up og med en bamse fast knuget i favnen ind i næverne på sin far med et vildt jubelskrig. Hun krydser på vejen en lille kollega fra et andet hold med en leopard flagrende i den ene hånd.

Ude i forhallen breder bekymrede teenagere hastigt en dyne ud på gulvet bag et reklameski­lt, så en ligbleg veninde med bind om det ene knæ og knaldrøde læber kan blive hjulpet fra en kørestol og ned at ligge.

Oppe på kontoret på Idrætshall­ens første sal venter landstræne­ren på nyt fra en af landsholde­ts aktører, der har ligget fire dage på hospitalet. Hun har ladet sig udskrive for at tage til Fyn i håbet om at få lægens godkendels­e af en skadet arm og hånd, så hun kan deltage i DM i Cheerleadi­ng her er par uger inden, landsholde­t skal til VM i Orlando.

Inde bag scenen står 23årige Frederikke Stage sammen med 11 veninder og holdkammer­ater fra Golden Angels Cheerleade­rs og er i mildest talt rasende godt humør. De skal på lige om et øjeblik, de har to- et- halvt minut til at vise, hvad de har brugt timer af træning på.

Hvis de skulle være nervøse, skjuler de det eddermame godt. Kneveren går lystigt, og der findes vist ikke noget tavst mindretal på Amager ...

– Nogen, der skal ha’ noget creme?

Det viser sig, der er tale om talkum, hvilket giver fin mening, inden de skal ind og lave pyramider.

Vilde grin

– Jeg glæder mig, råber én.

– Nu skal jeg tisse, griner en anden.

Vilde grin flænser luften og bliver kun overdøvet af ungpige-hvin som til en Justin Bieber- koncert inde fra hallen, hvor småsøstre fra klubben og andre fans skriger: – ANGELS, ANGELS, ANGELS!

Så lyder kampråbet: ’ Go Angels, Go!’ Og mens trommehind­erne blafrer løber de energisk ind for at gå efter guldet i kategorien ’ Level 4’.

Umiddelbar­t efter ser de video bag scenen.

– Hold kæft, jeg ser godt ud. Se mig lige!

– Ja, det kan jeg godt se. Hold da kæft, mand. Du trådte lige ned i mine bryster, der!

 ??  ??
 ??  ?? - Det var lidt pinligt, da vi engang fik et godt råd om at købe glidecreme til håret. De gloede lidt i Bilka, fortæller Frederikke Stage. Men pigerne fra Amager kommer i hvert fald aldrig til at gå kolde for børster, gele, creme, talkum, spraytan, læbestifte­r og anden krigsmalin­g.
- Det var lidt pinligt, da vi engang fik et godt råd om at købe glidecreme til håret. De gloede lidt i Bilka, fortæller Frederikke Stage. Men pigerne fra Amager kommer i hvert fald aldrig til at gå kolde for børster, gele, creme, talkum, spraytan, læbestifte­r og anden krigsmalin­g.
 ??  ?? Læberne får lige en ekstra tur. Konkurrenc­en er ganske vist slut, men det kan vist aldrig skade.
Læberne får lige en ekstra tur. Konkurrenc­en er ganske vist slut, men det kan vist aldrig skade.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark