Vestagers ego- trip
mere om Margrethe JEG GIDER IKKE LÆSE
Vestager som kommende ’ topfigur’ i EU eller forlænget dansk EU- kommissær. De danske medier flyder over med den ene artikel efter den anden, der fortæller om ’ Vestager udpeget som europæisk stjerne’ eller ’ kandidat til de højeste poster i EU’ eller ’ ingen kan forstå, hvis Margrethe Vestager ikke fortsætter som Danmarks hidtil stærkeste EU- kommissær’.
Problemet med de mange artikler er, at langt det meste bygger på det rene spin plus Margrethe Vestagers enorme talent for selviscenesættelse.
Det er åbenbart nok til at sætte det politisk- journalistiske miljø i Bruxelles i selvsving.
selv en masse om emVESTAGER SNAKKER net, og det samme har hun fået kredsen af EU- journalister, enkelte udenlandske magasiner og aviser til at skrive om, og så må noget meget stort jo være på vej, tænkes der.
Men glem det. Nede i Unionen lever de i deres egen verden fjernt fra det, der foregår her i landet. Og når man går bag facaden på dansk politik, er der faktisk ikke en eneste – ikke en – ledende politiker udenfor for den radikale folketingsgruppe, der taler om at forlænge Margrethe Vestager som EU- kommissær.
At hun pludselig skulle dumpe ned som kommissionsformand, præsident for Rådet, EUs udenrigsminister eller præsident for Den europæiske Centralbank virker heller ikke specielt sandsynligt. Mærkeligt nok nævner ingen hende som kandidat til posten som præsident i Kina, men den er selvfølgelig også besat af Xi Jinping, som nok ikke bliver let at flytte.
ER, at det kun er nede i SANDHEDEN
Bruxelles- miljøet diskussionen om Vestagers storslåede fremtid kører understøttet af nogle hjemlige såkaldte EU- eksperter. I dansk politik er det emne helt skrinlagt til efter folketingsvalget.
Men hvorfor er det ikke bare indlysende, at Margrethe Vestager genudnævnes, når vin u har fået danmarkshistoriens største politiske geni som EU- kommissær? Fordi ingen af de afgørende danske politikere ser på det på samme måde.
som en absolut dygVESTAGER BEDØMMES tig kommissær, ingen tvivl om det. Dem har vi faktisk haft en del af. Hun har været effektiv til at håndtere de store sager
omkring Google, Facebook og andet som konkurrencekommissær, men værket er jo ikke hendes alene. Vestager har flere bataljoner af embedsmænd, som laver det egentlige arbejde. Hun er toppen af kransekagen og den, der fyrer kuglerne af, men andre støber dem for hende. Og det bliver de ved med, også når der kommer en ny kommissær, som sikkert også er et geni.
Sagen er – som statsminister Lars Løkke knivskarpt har præciseret – at vi her i landet har en fast tradition for, at det er regeringssiden, som besætter kommissærposten. Selv meget dygtige kommissærer som Venstres Henning Christophersen, der til dato har været den mest magtfulde i EU, blev vippet ud, da regeringsfarven skiftede.
de radikale er klar til at peSÅ MEDMINDRE ge på Løkke som statsminister efter næste valg, bliver det en blå politiker – må-
ske Løkke selv – der overtager posten ved blåt flertal. Venstre synes ikke, de skylder Margrethe Vestager en brik, selv om de dog sidder i samme partigruppe i EU.
På samme måde vil Mette Frederiksen som statsminister sige, at den post besættes med en socialdemokrat – kunne f. eks. være Nick Hækkerup eller Dan Jørgensen. Wammen skal være udenrigsminister.
Hos S eksisterer der få politikere, som er mere hadede end Margrethe Vestager. Hendes uforsonlige og partiegoistiske holdning under Thorning- regeringen (’ Sådan er det jo’) er ikke glemt, og hos S er opfattelsen, at det ikke mindst var Vestagers alt for dominerende indflydelse og Helle Thornings alt for svage ledelse, der kostede regeringsmagten. Hos SF’erne er det endnu værre. De havde med glæde brændt Vestager af på bålet.
kristdemokrater og socialdeI EU STILLER mokrater nu med deres spidskandidater (’ Spitzenkandidaten’) til topposterne efter valget i maj. Hos de liberale har de valgt et hold på syv, der kandiderer, og Vestager er en af dem. Men alt hænger på to ting: At hun får opbakning fra sit eget lands regering, samt at det flasker sig i EU. Ingen af delene synes indlysende. Alene tanken om en kandidat fra et land, som står udenfor euroen, udenfor forsvarssamarbejdet, udenfor retssamarbejdet som EU- topfigur, forekommer ret utopisk.
Sagen er, at Vestager kun har en chance for at blive genvalgt, og den ligger ikke i Bruxelles men i København. Kan de radikale efter valget presse enten Mette Frederiksen eller Lars Løkke til at udnævne hende som en del af en aftale om regeringsdannelsen, har Vestager muligheden. Regeringsmagten i Danmark er trods alt vigtigere end en kommissærpost. Men indtil da er det hele bare spin og mediesnak nede i Unionen.
Mærkeligt nok nævner ingen hende som præsidentkandidat i Kina