Katastrofen i Prins Williams sund

I dag er det 30 år siden, at navnet Exxon Valdez blev mejslet ind i vores fælles hukommelse. Exxon Valdez var en supertanker ejet af olieselskabet Exxon – i Europa kendt under navnet Esso. Og Exxon Valdez har siden været synonym med den næstværste olieforurening i USA’s historie – kun overgået af The Deepwater Horizon- olieudslip i Den Mexicanske Golf i 2010, hvor der strømmede op mod 720 millioner liter olie ud i havet.

Historien om Exxon Valdez begyndte helt uskyldigt. Det var en stille og smuk langfredag-morgen. Exxon Valdez var på vej fra olieterminalen i Port Valdez ud i Prins Williams sund i Alaska og videre på sin faste rute mod Long Beach i Californien lastet med godt 200 millioner liter råolie.

Svigt, løgne og en katastrofal mangel på professionalisme resulterer i en naturkatastrofe af hidtil uset omfang

Kaptajn Joseph Hazelwood havde netop forladt broen og overgivet kommandoen til sin styrmand, Gregory Cousins. Inden da havde Hazelwood angiveligt ændret skibets kurs for at undgå isbjerge på vejen ud i Prins Williams sund ...

Defekt radar

Her slutter den uskyldige og udramatiske historie brat. Og hvad der følger, er en fortælling om svigt, løgne og en katastrofal mangel

på professionalisme, der resulterer i en naturkatastrofe af hidtil uset omfang.

For kaptajn Hazelwood forlader tilsyneladende broen for at gå ned i sin kahyt og sove en brandert ud. Og styrmand Cousins er ikke i stand til at navigere den 300 meter lange og 50 meter brede Exxon Valdez gennem det smalle farvand, der er kendt for sine

farlige rev. Han ender uden for den planlagte rute, blandt andet fordi skibets radar ikke virker – det viser sig, at den har været i stykker i et år!

Resultatet er, at Exxon Valdez sejler direkte på Bligh- revet, der river bunden op på den kun tre år gamle supertanker. Otte af skibets 11 lastrum bliver ødelagt.

Over de næste dage strømmer op mod 40 millioner liter råolie direkte ud i Prins Williams sund – et af de mest frodige og sårbare havmiljøer i USA. Det voldsomme olieudslip berører mere end 6700 km af Alaskas sydkyst.

Massedød

Det anslås, at 250.000 havfugle, 2800 havoddere, 300

spættede sæler, mindst 22 spækhuggere og 250 hvidhovede havørne omkommer i olien.

Hertil kommer ukendte, men sikkert enorme mængder laks, sild og andre fisk.

Fem år efter katastrofen var der ikke synlige spor af olie i området. Oprydningen, der havde involveret 11.000 mennesker, 1400 ski-

be og 85 fly, var effektiv, men man savnede stadig omkring 11 arter af de oprindelige havfugle, og der var færre havoddere og sæler end før ulykken ...

Kilder: Associatet Press, Wikipedia.org, denstoredanske.dk, marineinsight.com, metric- conversions.org, ugenr.dk. upi.com, greenpeace.org, convertlive.com

Det anslås, at olieudslippet fra Exxon Valdez kostede 250.000 havfugle livet. Denne gråstrubede lappedykker blev fundet omkring 40 km fra den havarerede tanker en uge efter grundstødningen.

JACK SMITH/AP Smurt ind i olie knokler folk med at rense klipperne på Smith Island, en uge efter Exxon Valdez gik på grund 80 km fra øen. Det anslås, at den omfattende olieforurening kostede lokalsamfundet 580 millioner dollars i tabte turistindtægter det år. Det svarer til 4,3 milliarder kroner i dag.

FOTO: AP Tankeren Exxon Baton Rouge ( tv.) pumper råolie fra det havarerede Exxon Valdez. Trods roligt vejr lykkedes det ikke at inddæmme den lækkede råolie med flydespærringer.