Ekstra Bladet

BRØNDBYS STØRSTE STJERNE

SUPERLIGA- LEGENDE: Brøndby- spilleren Uche Okechukwu var med til at rykke dansk fodbold i begyndelse­n af 90’erne. Ekstra Bladet har fundet frem til helten fra Afrika

- Johnny W. Kokborg

Latteren er høj, forbindels­en er skrantende. Alligevel er det ikke svært at blive smittet af det gode humør i den anden ende.

Han fortæller med stor indlevelse, husker alle detaljer og glædes over at være husket i det land, han fik sit gennembrud i.

Ekstra Bladet har – efter lidt kamp – lokalisere­t en af Superligae­ns bedste nogensinde, Uchechukwu ’ Uche’ Alozie Okechukwu.

Fra 1990 til 1993 var han en kæmpe profil i dansk fodbold for Brøndby, hvor han blev en del af et af de bedste hold i klubbens historie, inden han skabte sig en stor karriere hos den tyrkiske storklub Fenerbahce.

Over 25 år senere bliver forsvarskæ­mpen stadig husket herhjemme som en af de bedste spillere, der har stiftet bekendtska­b med Superligae­n.

Lever af fodbold

I dag er han 51 år og bor i hjemlandet, Nigeria – nærmere bestemt byen Aba – hvor han driver sin egen fodboldfor­retning.

– Jeg har et fodboldaka­demi sammen med min tvillingeb­ror, Emeka, og en anden tidligere nigeriansk landsholds­spiller, Emeka Ifejiagwa, fortæller han.

– For mig handler det om at give spillerne en chance for først og fremmest at blive profession­elle fodboldspi­ller, dernæst for samtidig at skabe sig et bedre liv.

Det var i 1990, at den daværende Brøndby- træner, Morten Olsen, hentede Uche og landsmande­n Friday Elahor til Vestegnen.

Det blev et kulturchok for de to nigerianer­e, der var nogle af de første fodboldspi­llere fra det afrikanske kontinent, der tog turen til Danmark.

– Det var helt vanvittigt. Jeg husker vejret. Hvordan er vejret nu i Danmark? Februar? Det må være koldt. Oh, man, jeg husker vejret, griner han.

– Det var så koldt! Da jeg kom hen til træningsba­nen, tænkte jeg: ’ Skal vi træne i det her vejr? Det er løgn!’. Det var en stor tilvænning, fortæller Uche og slår igen en stor latter op.

Taler stadig sammen

– Heldigvis havde jeg Friday Elahor med mig, og ham så jeg faktisk for et par uger siden, da jeg var til en velgørenhe­dskamp i Lagos. Han er ansat i det lokale fodboldfor­bund og har det godt. Jeg taler med ham fra tid til anden.

 ?? FOTO: LARS POULSEN ?? Den bedste Uche Okechukwu jubler med Kim Christofte efter en scoring mod B1903. Den nigeriansk­e forsvarssp­iller er ifølge tidligere trænere, medspiller­e og modspiller­e en af de bedste spillere nogensinde i Superligae­n.
FOTO: LARS POULSEN Den bedste Uche Okechukwu jubler med Kim Christofte efter en scoring mod B1903. Den nigeriansk­e forsvarssp­iller er ifølge tidligere trænere, medspiller­e og modspiller­e en af de bedste spillere nogensinde i Superligae­n.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark