Ekstra Bladet

Hård disciplin: For pokker, hvor vi løb

-

Det var ikke kun kulturen, der var en udfordring for Uche i Danmark.

Med ansættelse­n af Morten Olsen som træner var der kommet helt andre boller på suppen i Brøndby. Det mærkede selv de danske spillere, og den tidligere landstræne­rs krav om høj disciplin gjorde bestemt også indtryk på Uche.

Og selvom det var en udfordring for nigerianer­en, sætter han stor pris på Morten Olsen som træner. For tiden i Danmark lærte ham, hvad livet som profession­el fodboldspi­ller kræver.

– Jeg skulle vænne mig til, at når træningen var klokken syv om morgenen, så mødte man op klokken syv.

– I Nigeria er det lidt mere løst, og ingen kigger skævt, hvis man tropper op nogle minutter senere. Det lærte jeg på den hårde måde, men heldigvis havde jeg en fantastisk træner i Morten Olsen, der var så profession­el.

– Han forstod, at vi kom fra en anden kultur, og at vi ikke helt fattede det til at begynde med. Han var en forrygende træner, fastslår Uche.

Blev pisket i form

Man kunne se det i hans øjne. Han nød det

Han var dog ikke specielt glad for de fysiske strabadser, som han og resten af Brøndby- holdet blev sendt ud på.

– Jeg husker de evindelige løbeture ude i skoven! Ha- ha- ha. Det var hårdt, oh, man …

– Morten Olsen elskede at piske os i form, men det var jo godt, fordi vi kom rent faktisk i vores livs bedste form.

– Han løb også selv med nogle gange, men især vores assistentr­æner, John Frandsen, elskede at løbe. Man kunne se det i hans øjne. Han nød det. For pokker, hvor vi løb!

 ?? FOTO: LARS POULSEN ??
FOTO: LARS POULSEN
 ?? FOTO: JØRGEN SPERLING ?? Den unge Uche forlod det mere afslappede Nigeria til fordel for et land med streng kulde og streng disciplin.
FOTO: JØRGEN SPERLING Den unge Uche forlod det mere afslappede Nigeria til fordel for et land med streng kulde og streng disciplin.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark