EN BOMBE UNDER SYSTEMET
Den tyske politiefterforskning Operation Aderlass har afsløret flere bloddopere og rejst fornyet tvivl om det højt besungne biologiske pas
Det blev kaldt en revolution i kampen mod doping, og det biologiske pas vandt snart ry for at være den endelige løsning på det åbenlyst omfattende dopingproblem i cykelsporten, da det blev indført i 2008.
For tre uger siden rullede så en ni sekunder lang video over millioner af skærme verden over og gav indtryk af, at det biologiske pas slet ikke virker.
Videoen viste skiløberen Max Hauke blive taget på fersk gerning, da han bloddopede sig midt under VM i Østrig i slutningen af februar.
Hauke var underlagt det biologiske pas, men det var ikke umiddelbart antidopingmyndighederne, der fældede ham. Det var politiet.
Det samme gjaldt for cykelrytteren Stefan Denifl, skiløberen Dominik Baldauf og skiløbere fra Kasakhstan og Estland. Blandt mange andre.
Ingen garantier
21 atleter fra otte nationer er indtil videre involveret i dopingskandalen, oplyste statsadvokaten i München i onsdags.
Efterforskningen, som bærer navnet Operation Aderlass, er blot en af mange bloddopingskandaler i de senere år, men denne guidede tur på sportens
skyggeside truer med helt at underminere tilliden til antidopingsystemet.
– Det mest irriterende for antidopingmyndighederne i hele denne sag er, at den afslører, hvad der helst skulle have været holdt hemmeligt, nemlig at det biologiske pas ikke er en garanti mod bloddoping, siger Verner Møller.
Han er professor i idræt på Aarhus Universitet og forfatter til flere bøger om doping, senest ’ The AntiDoping Crisis in Sport’.
– Det biologiske pas er blevet solgt som det store gennembrud i kampen mod bloddoping, og det viser sig, at det er en sandhed med modifikationer, fastslår han.
Verner Møller anerkender, at det biologiske pas kan forhindre ’vild og overdreven’ bloddoping. Passet lægger en dæmper på udfoldelserne, idet bloddoping i fuld skala, som det skete før passet blev indført, straks ville få alle alarmknapper til at blinke.
– Man har indskrænket spillepladen, men man har ikke elimineret spillet. Det spilles stadig, siger Verner Møller med tanke på, at det biologiske pas øjensynligt ikke kan afsløre bloddoping i såkaldte mikrodoser.
Systemet bedrager
Operation Aderlass ( operation åreladning) er et eksempel på, at dopede atleter snarere skal tage sig i agt for politi og whistleblowere end for dopingkontrollanter, mener Michael Rasmussen, som har erkendt bloddoping i sin tid som professionel cykelrytter.
Han mener, at systemet, der skal afsløre snydere, selv bedrager hele verden ved at opretholde en illusion om, at man med det biologiske pas har fået skovlen under dopingsynderne.
– Det biologiske pas kan have en præventiv virkning, men man kan få den tanke, at det vigtigste mål er at holde forretningen kørende, siger Michael Rasmussen.
– Forestillingen om, at det biologiske pas kan vinde kampen mod doping, øger sportens troværdighed og tiltrækker sponsorer. Problemet er bare, at passet ikke virker, og at man fører folk bag lyset, konstaterer han.
Dokumenteret effekt
I Anti- Doping Danmark understreger videnskabelig seniorkonsulent Jakob Mørkeberg, at hverken Møller eller Rasmussen er eksperter i det biologiske pas, og han afviser pure deres kritik.
– Det biologiske pas virker. Det har fanget dopingbrugere, som ikke ville være fanget på anden vis, siger Jakob Mørkeberg.
– Før, det blev indført i cykelsporten, lå andelen af mistænkelige dopingprøver på ti procent. Efter indførelsen faldt andelen til tre procent.
– Vi siger ikke, at systemet er uforbederligt. Vi prøver hele tiden på at gøre det bedre, men at sige, at det ikke virker, er simpelt hen forkert. Det har en dokumenteret effekt, fastslår Mørkeberg.
Den afslører, hvad der helst skulle have været holdt hemmeligt, nemlig at det biologiske pas ikke er en garanti