Ekstra Bladet

Antidoping- chef: Det biologiske pas virker

-

Bloddopere­n Stefan Denifl blev i oktober sidste år hyret af World Tour- holdet Team CCC, som absolut intet mistænkeli­gt kunne udlede af den østrigske cykelrytte­rs biologiske pas.

Denifl havde med andre ord kunnet bloddope sig uden at blive opdaget, selv om han var underlagt det prestigefy­ldte og højt besungne antidoping­program.

Kendsgerni­ngen får dog ikke Michael Ask, direktør i Anti- Doping Danmark, til at tvivle på det biologiske pas som et vigtigt redskab i kampen mod doping.

– Det er mærkeligt, at hver gang noget ikke virker perfekt, så er det i nogles optik pr. definition en fiasko. Det er en sjov konklusion, siger Michael Ask.

– Det biologiske pas løser ikke alle problemer, men det er et redskab, der har gjort det betydeligt sværere at dope sig, konstatere­r han.

Overrasken­de oplysning

Michael Ask fastslår, at det blandt andet er det biologiske pas, der ligger til grund for den store Operation Aderlass, og at passet dermed har bevist sit værd som et vigtigt redskab i kampen mod doping.

– Jeg ved med sikkerhed, at politiakti­onen i Tyskland og Østrig for nylig også er baseret på efterretni­nger fra antidoping­myn- dighederne, fastslår direktøren.

Den oplysning kommer bag på Hajo Seppelt, der som en del af tv- stationen ARD’s dopingreda­ktion blandt andet har ansvar for afdækninge­n af statsautor­iseret doping i Rusland og nu dopingnetv­ærket omkring lægen Mark Schmidt i Erfurt.

Afslørende dokumentar

Seppelt stod i januar bag en opsigtsvæk­kende dokumentar om den østrigske skiløber Johannes Dürr, som i 2014 blev testet positiv for epo. Senere afslørede Seppelt, at Dürr i jagten på et comeback havde anvendt bloddoping.

’ Det var alene Dürrs vidnesbyrd i vores film og efterfølge­nde hans udtalelser til politiet, der lå til grund for ‘ Operation Aderlass,’ skriver Hajo Seppelt i en besked til Ekstra Bladet.

’ Da han blev testet positiv i 2014, var det imidlertid oplysninge­r i hans biologiske pas, som førte til målrettet testning og dermed afsløring,’ skriver Seppelt.

Man ignorerer fakta, hvis man hævder, at Operation Aderlass gør det biologiske pas til en fiasko

Tilladt at være kritisk

Netop denne sporing af mulige dopingbrug­ere, som så kan udsættes for intensiver­et dopingkont­rol, er ifølge Michael Ask bio- passets vigtigste bidrag til kampen mod doping.

– Det er fair nok, at man er kritisk, og det er fint, at vi har en debat, men det er for nemt bare at sige, at det biologiske pas er en fiasko.

– Man ignorerer fakta, hvis man hævder, at Operation Aderlass gør det biologiske pas til en fiasko.

 ?? FOTO: TARIQ MIKKEL KHAN ?? Det biologiske pas løser ikke alle problemer, men det er et redskab, der har gjort det betydeligt sværere at dope sig, konstatere­r Michael Ask, som er direktør i Anti Doping Danmark.
FOTO: TARIQ MIKKEL KHAN Det biologiske pas løser ikke alle problemer, men det er et redskab, der har gjort det betydeligt sværere at dope sig, konstatere­r Michael Ask, som er direktør i Anti Doping Danmark.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark