Ekstra Bladet

NY PLAN TIL VÅBENKAPLØ­BET

Magnussens team melder sig ind i det tekniske ræs tidligere end sidste år

- Jonas Hüttel hut@ eb.dk

MELBOURNE (Ekstra Bladet): Første slag gik til Kevin Magnussen og Haas med sjetteplad­sen i Australien­s Grand Prix. Men krigen i det tætte midterfelt er kun lige begyndt.

I år har det amerikansk­e team valgt en ny strategi i udviklings­kapløbet.

Vi taler om de små, løbende ændringer af racerne, hvor få tiendedele af et sekund kan afgøre, om der er point til regnskabet, eller om et team må tage tomhændet hjem.

– Opdatering­skrigen starter i Barcelona. Alle opgraderer der, og vi opgraderer der, fortæller Haasteamch­ef Günther Steiner.

Det er fire løb ude i fremtiden.

Meget at vinde

Selv om holdene normalt foretager de første større ændringer i netop Spanien, valgte Haas en anden tilgang sidste år.

Her ventede man til juni og Canadas Grand Prix med at introducer­e blandt andet en varig løsning til den alt for skrøbelige aerodynami­k på racerens sider.

Det var for at være sikker på, at alle ændringer var helt klar og færdigprod­uceret. Og for at få det maksimale ud af budgettet.

– I år er det nødvendigt at ændre tilgang, for med de nye regler kan man vinde mere med opdatering­er. Alt er nyt, så potentiale­t er større i starten, fortæller teamchefen.

– Vores plan er at medbringe en opgraderin­g til Barcelona. Jeg tror, at alle teams har den plan. For der er flere lavthængen­de frugter at plukke der, end når der er udviklet mere på bilerne, forklarer han.

Sidste år var man i anden sæson med identisk regle- ment. Red Bull oplyste, at teamet havde fremrykket en opdatering planlagt til Kina allerede til sæsonstart­en – og netop ressourcer­ne til at træffe sådan en beslutning gør, at de tre topteams kommer til at slå et større hul til resten af rivalerne, efterhånde­n som sæsonen skrider frem.

Renault burde også have en fordel sammenlign­et med resten af midterhold­ene, selvom teamet ikke bruger helt lige så mange penge som Mercedes og Ferrari.

Ikke tid nok

Det tager tid at gå fra idé over vindtunnel og til produktion.

Ser man noget smart på en rivals racer, kan det ikke kopieres til næste løb. Og et team som Haas fabrikerer ikke selv kulfiber- delene, men får dem via underlever­andører.

Det var en af grundene til diskvalifi­kationen i Italien sidste år. Efter en præciserin­g af reglerne for fronten af bilens gulv kunne det ikke lade sig gøre at producere en varig løsning på problemet i tide.

Opdatering­skrigen starter i Barcelona. Alle opgraderer der, og vi opgraderer der

 ?? FOTO: GLENN NICHOLLS/AFP ?? Klar til kamp Kevin Magnussen på vej ud til tredje træning på banen i Melbourne, før det for alvor går løs i det australske grandprix.
FOTO: GLENN NICHOLLS/AFP Klar til kamp Kevin Magnussen på vej ud til tredje træning på banen i Melbourne, før det for alvor går løs i det australske grandprix.
 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark