Ekstra Bladet

Jeg har stirret døden i øjnene

Multikunst­neren Leif Sylvester er blevet ’ frikendt’ for adskillige livstruend­e sygdomme. Nu har han udsendt sit tredje album på to- tre år

-

– ’ Knoklemand­en’ har været på besøg et par gange. Jeg har stirret ham i øjnene og snakket med ham i døren. Men han blev ikke inviteret indenfor.

De sidste 10- 15 år har ikke altid været lige lette for Leif Sylvester Petersen.

Samtidig med, at hans kunst har fundet et indbringen­de marked, har den snart 79- årige multikunst­ner haft sit hyr med helbredet, og døden har flere gange banket på. Men den store mand har gjort modstand, og i dag er han ’ frikendt’ for de mest alarmerend­e skavanker.

– Jeg har det fint nu. Jeg skranter lidt med mine ben og ryggen, men det er ikke noget alvorligt, fortæller Leif Sylvester fra sommerhus- området i Tisvilde, der det sidste års tid har udgjort hjemmet for ham og den 20 år yngre kæreste, Lisbeth Clausen.

Ejendommen består af tre træhuse placeret i en halv- cirkel. Det ene er det udbyggede hovedhus, det andet er til gæster, og så har Leif Sylvester indrettet atelier i det tredje.

Sange sparet sammen

Det er her, vi snakker omgivet af malerier, malerpensl­er og - bøtter, instrument­er, og hvad en flittig kunster ellers har brug for.

Leif Sylvester genoptog i 2016 musikken, som havde ligget stille i omkring 30 år. ’ Alt var pakket væk’, siger han – og han har på to- tre år udsendt ikke mindre end tre album, ’ Ama’r’ i 2016 , ’ Født til at dø’ i 2018 og så den nye, ’ Kød og knogler’, som netop er udkommet.

– Der er jo sparet nogle sange sammen gennem 40 år, bemærker bagmanden, der udgiver den selvfinan- sierede plade sammen med Family and Friends, som med- musikanter­ne bliver kaldt.

Musik, der bevæger sig fra blues til jazz med New Orleans- overtoner og leve- ret med Leif Sylvesters velkendte, rustne stemme, som ikke lader Tom Waits’ ret meget tilbage at ønske.

Håndværker- syndromet

Men faktisk er det noget af et mirakel, at han stadig er iblandt os, og det er Leif Sylvester også den første til selv at indrømme.

– Jeg har været igennem ikke så lidt. Lungekræft. Prostatakr­æft. Alvorlig udposning på aorta ( hovedpulså­ren), tre blodproppe­r i hjernen. Men jeg har lovet kæresten at blive 100, så der er lang vej endnu, og jeg plejer at holde, hvad jeg lover.

– Jeg er jo håndværker og har altid lidt af, hvad man kan kalde håndværker- syndromet. Det vil sige, at hvis en dame ringer op og fortæller, at hendes køkken står i vand, så føler man sig forpligtet til at komme og ordne problemet.

– Sådan har jeg haft det med mit maleri. Jo større efterspørg­sel der har været, des mere vandret har jeg ligget for at gøre kunderne glade – indtil noget af det her skete med helbredet.

– ’ Nej, fandme nej, jeg gider ikke at ødelægge mig selv for at tilfredsst­ille en eller anden fru Christense­n i Løgstør, der ringer’, sagde jeg til mig selv.

– På den måde har mine forskellig­e sygdomme haft stor indflydels­e på min tilværelse. Nu vil jeg nyde frugten af de træer, jeg har plantet.

– Jeg arbejder hele tiden alligevel, men på en anden

Jeg har lovet kæresten at blive 100, så der er lang vej endnu, og jeg plejer at holde, hvad jeg lover

Der er jo sparet nogle sange sammen gennem 40 år

måde. Stille og roligt. Før i tiden kunne jeg stå og male i otte timer i træk. Nu tager jeg mig tid til at fundere over motiverne og har det i det hele taget meget bedre med maleriet, der før i tiden skulle sjaskes igennem. – Hvor tæt har du været på at dø?

– Prostatakr­æft dør man af, hvis man ikke kommer ind i tide. Aorta- aneurismen kan sprænge, hvornår det skal være, og så er man færdig på ti minutter. Det er blevet ordnet, og lunge- canceren blev opereret væk. To tredjedele af min højre lunge blev skåret væk.

– Men inden for rimelighed­ens grænser har jeg det fint. Jeg kan ikke løbe, heller ikke danse, kun en meget stille én i så fald. Det er payback- time. Jeg har levet et liv, som bonden aldrig ser. – Og røget for meget?

– Jeg holdt op for 18 år siden, men inden da røg jeg konstant. Dengang måtte man jo ryge alle vegne. 40- 50 smøger om dagen. Jeg lagde slet ikke mærke til det.

– Jeg havde prøvet flere gange at holde op med at ryge. Det hjalp, at kæresten også holdt op. Men det var en stor ting, at det lykkedes. Leif Sylvester i atelieret i Tisvilde, hvor han og kæresten, Lisbeth Clausen har boet det seneste år.

Det er payback- time. Jeg har levet et liv, som bonden aldrig ser

 ??  ??
 ??  ??
 ?? Allan Lykke alla@ eb.dk ??
Allan Lykke alla@ eb.dk
 ?? Ole steen foto@ eb.dk ??
Ole steen foto@ eb.dk
 ??  ??
 ?? FOTO: MOGENS FLINDT ?? Lisbeth Clausen og Leif Sylvester har dannet par de seneste 18 år. Trods de alvorlige bump på vejen, runder den farverige multikunst­ner 80 næste år. – Jeg har lovet at blive 100, og jeg plejer at holde, hvad jeg lover, siger Leif Sylvester.
FOTO: MOGENS FLINDT Lisbeth Clausen og Leif Sylvester har dannet par de seneste 18 år. Trods de alvorlige bump på vejen, runder den farverige multikunst­ner 80 næste år. – Jeg har lovet at blive 100, og jeg plejer at holde, hvad jeg lover, siger Leif Sylvester.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark