Jeg har ikke opgivet sex
DIANA ROSS FYLDER 75 og er still going strong med kommende koncerter i USA
– Jeg er stadig bare en baby, bare Mick Jagger og mig.
Sådan vurderede Diana Ross sig selv i 1981, hvor hun såmænd var 37 år, i et interview med pop artkunstneren Andy Warhol. Udtalelsen blev publiceret i Interview Magazine i 2016.
Om to dage, 26. marts, fylder hun 75, og baby- opfattelsen er formentlig forduftet, men der er stadig liv i veteranen med et flerårigt engagement i Las Vegas i bagagen og en række kommende koncerter i USA un- der titlen ’ Brand New Day’, som tager sin begyndelse 12. april i Kansas, at se frem til.
Godt gået af en dame, som ellers med sin alder og historie med et utal af hits og million- sælgende album med god samvittighed for længst kunne have trukket stikket for at nyde frugterne af de tidligere så store bedrifter.
Men Diana Ross er still going strong, stemmen meldes i orden, og skikkelsen, der nok er blevet en anelse mere fyldig med årene, er absolut ikke én, hun behøver at skamme sig over.
– Jeg føler mig sexet. Jeg har altid været seksuel, og jeg har ikke opgivet sex – det er formentlig derfor, jeg har fem børn. Jeg holder meget af det. Det er min form for intimitet i mine forhold, fortalte Diana Ross i en alder af 72 magasinet Rolling Stone i 2016.
Føler mig kvindelig
I 1981 var Andy Warhol også imponeret af hendes krop.
– Hvordan holder du dig så tynd, spørger han.
– Jeg spiser ikke så meget. For resten, hvorfor bestiller vi ikke noget, lyder svaret fra den sultne diva.
Warhol fortsætter med at konstatere, at ’din figur er den bedste’.
– Faktisk synes jeg, at min krop er den bedste nogensinde. Pludselig føler jeg mig mere kvindelig. Som om jeg har fået en figur. Jeg var altid lige op og ned, den tynde i midten. Nu har jeg fået lidt kurver, og jeg kan li’ det. Det har taget mig 15 år.
– Har du nogen skønheds- tips, vil Andy Warhol vide.
– Når jeg arbejder, glemmer jeg nærmest at spise. Jeg spiser ikke søde sager, de interesserer mig ikke. Men jeg har ingen hemmeligheder som sådan. Har bare fundet ud af, at som jeg bliver ældre, skal jeg forblive stærk, så jeg dyrker mere træning nu.
Motowns guldfugl
Når Diana Ross taler om ’den tynde i midten’, så tænker hun formentlig på sin fysiske position i The Supremes, som blev pladeselskabet Motowns guldfugl i 60’ erne.
Pige-trioen med Mary Wilson og Florence Ballard ( hun blev i 1967 erstattet af Cindy Birdsong) til at flan-
Faktisk synes jeg, at min krop er den bedste nogensinde
kere Miss Ross scorede i alt 12 nummer et- hits på den amerikanske hitliste frem til 1970, hvor Diana Ross gik solo.
Kun The Beatles solgte bedre.
Succesen fortsatte uforstyrret med single- førstepladser og tilsvarende album- succeser – bl. a. lydsporet til ’ Lady Sings the Blues’ - en film om jazz- legenden Billie Holidays liv, hvori Diana Ross spillede hovedrollen. Rollen gav Diana Ross en fortjent Oscar-nominering. I sidste ende blev statuetten dog givet til Liza Minelli for indsatsen i ’ Cabaret’. Oscarsvipseren var en af de største skuffelser i en karriere, der ellers er blevet behørigt hyldet undervejs. Branchebladet Billboard kårede i 1976 Diana Ross til ’århundredets kvindelige entertainer’, og Guiness Rekordbog kaldte hende i
1993 for ’den mest succesfulde kvindelige musiker i historien’ på baggrund af 70 single- hits tilsammen i USA og Storbritannien som medlem af Supremes og som solist.
Musik en del af mig
I 1988 blev Diana Ross indlemmet i Rock and Roll Hall of Fame med Supremes. Hun har to stjerner på Hollywoods berømte Walk of Fame- fortov, én for The Supremes, én for sig selv. I 2007 modtog hun Kennedy Centrets prestigefyldte pris. I 2012 snuppede hun Grammy- institutionens ’ lifetime’- award, og i 2016 blev hun hædret med Amerikas højeste civile orden, The Presidential Medal of Freedom’, som Barack Obama overrakte hende ved en ceremoni i Det Hvide Hus.
Og det er bare et beskedent udpluk af priser, der er faldet i Diana Ross’ turban gennem årene.
– Jeg elsker bare den her
business. Jeg kunne ikke have valgt noget bedre at bruge mit liv på. Jeg laver noget, jeg formentlig ikke havde behøvet at få penge for, sagde hun til Rolling Stone.
– Sig det ikke til nogen, advarer magasinet med et glimt i øjet.
– Jeg synger altid. Musik er en del af mig. Som når jeg går. Jeg går med en ryt-
me. Jeg bevæger mig, som var der musik indvendigt. Når jeg er i en elevator, kan jeg nynne eller synge et eller andet, og én kan sige ’ tak for koncerten’, når vedkommende træder ud af elevatoren. Og jeg har end ikke lagt mærke til, at jeg har nynnet.
Faldt i døden
Diana Ross har to lovformelige ægteskaber bag, men hendes ældste barn, Rhonda, fik hun med Motown- grundlæggeren Berry Gordy, som hun indledte et romantisk forhold til i 1965.
Parret var sammen resten af årtiet, men to måneder henne i graviditeten, i januar 1971, giftede hun sig med pladeselskabs- chefen Robert Ellis Silberstein, der tog Rhonda til sig som sit eget barn.
Først da Rhonda var 13 år gammel, fik hun at vide, at hendes biologiske far egentlig var Berry Gordy. Ham havde hun indtil da kaldt ’onkel B.B’.
Diana og Silberstein fik to døtre sammen, Tracee Joy og Chudney Lane, men blev skilt i 1977.
I nogle år herefter var hun kæreste med Kiss- basisten Gene Simmons, som hun ’ overtog’ fra Cher.
Men i 1985 mødte hun ’ mit livs kærlighed’, den norske skibsreder og eventyrer Arne Næss Jr. De giftede sig året efter og var sammen de næste 14 år, indtil presse- forlydender antydede, at han havde fået et barn i Norge med en anden kvinde.
I 2004 styrtede Arne Næss i døden under en bjergbestigning i Sydafrika.
Arne Næss havde i forvejen tre børn fra et tidligere forhold. Dem har Diana Ross stadig et godt forhold til.
Jeg går med en rytme. Jeg bevæger mig, som var der musik indvendigt