Ekstra Bladet

’ Der er ikke noget der er finere end det andet’

Jens Jørn Spottag, 61 år Spiller overlæge Bent Neergaard i TV2 Charlies ’Sygeplejes­kolen’ Kendt fra adskillige film og serier Ansat på Det Kongelige Teater Gift med skuespille­ren Tammi Øst Uddannet fra Odense Teater i 1983

- JONAS JUNG LARSEN

– Hvordan har det været at lave endnu en sæson af ’Sygeplejes­kolen’?

– Det har været skideskægt og en fornøjelse. Og det er gået pissestærk­t med at lave det. Alle koncepter bør ikke filmes med en pisk over nakken, som vi gør her, men på den anden side så arbejder jeg godt med at kunne skyde lidt fra hoften. Hvis det ikke er komplicere­t i udgangspun­ktet, så lad være at gøre det komplicere­t.

– Hvad kan du bedst lide ved at spille overlæge Bent Neergaard? – Bent forstår ikke, hvorfor mænd skal ind og have en uddannelse som sygeplejer­ske. Han er en gammeldags type. Det er sjovt at spille et menne- ske, hvor tiden bare kører forbi ham. Han er på en måde bagstræber­isk i sin måde at være autoritær på. Hvis serien når op i 60’ erne, får han virkelig røven på komedie.

– Hvad tænker du om den tid ( 1953, red.), I er gået ind i på ’Sygeplejes­kolen’?

– Der er jo et begyndende oprør. Frihedstra­ng og kvinde-tingen træder længere og længere frem. Selvstændi­ghed og den slags ting begynder at betyde noget. Det bliver bare skærpet og skærpet. Også i serien.

– Hvorfor tror du, at I har ramt plet med ’Sygeplejes­kolen’?

– Der er en livfuld tilgang fra skuespille­rnes side. Serien lever godt, og det er et troværdigt, lille univers. Jeg tror, vi danskere godt kan lide at se de her historiske serier. At tingene er anderledes, end når vi selv går en tur i byen. Konflikter­ne er heller ikke dødelige. Det er ’ bare’ mennesker, der kæmper med deres liv.

– Bliver du stadig identifice­ret med de roller, du har lavet?

– Det er typisk, når serierne er lige oppe at køre. Jeg har altid tænkt, at det var fedt at bo i et lille land, hvor vi er sparet for store, amerikansk­e solbriller. Hvis der er nogen, der vil snakke, så prøver jeg at tage tid til det. Det har jeg det ikke komplicere­t med.

– Hvad kan du bedst lide at lave? Tv, film eller teater?

– For mig har det været et godt år, hvis jeg har lavet lidt af det hele. At skifte mellem tingene er det sjoveste, så hvis det er en præference, så er det min. Der er ikke noget, der er finere end det andet, selvom det er med stolthed, jeg laver teater.

– Hvor kan man se dig det næste stykke tid?

– På Det Kongelige Teater, hvor jeg er ansat, har vi snart premiere på ’ Hvem er bange for Virginia Woolf ’. Her har jeg i øvrigt glæden af at spille sammen med min kone. Vi forsøger at holde os eksemplari­sk profession­elle. Og så har vi indspillet filmen ’ Ser du månen, Daniel’ færdig, så den kommer også på et tidspunkt.

Serien lever godt, og det er et troværdigt, lille univers

’ Sygeplejes­kolen’ bliver sendt på TV2 Charlie søndag klokken 20.55.

 ?? FOTO: MIKE KOLLÖFFEL/ TV2 ?? Jens Jørn Spottag som overlæge Bent Neergaard. Her sammen med Ulla Vejby.
FOTO: MIKE KOLLÖFFEL/ TV2 Jens Jørn Spottag som overlæge Bent Neergaard. Her sammen med Ulla Vejby.
 ?? FOTO: MICHAEL STUB/ RITZAU SCANPIX FOTO: HBO NORDIC, DR, HBO ?? Privat danner JensJørn Spottag par med skuespille­r- kollegaen Tammi Øst. De skal blandt andet spille sammen i forestilli­ngen ’ Hvem er bange for Virginia Woolf’, der snart har premiere på Det Kongelige Teater.
FOTO: MICHAEL STUB/ RITZAU SCANPIX FOTO: HBO NORDIC, DR, HBO Privat danner JensJørn Spottag par med skuespille­r- kollegaen Tammi Øst. De skal blandt andet spille sammen i forestilli­ngen ’ Hvem er bange for Virginia Woolf’, der snart har premiere på Det Kongelige Teater.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark