Ekstra Bladet

Scott Walker er død

- THOMAS TREO treo@ eb.dk

Legenden Scott Walker er død.

Den gådefulde crooner og sangskrive­r med en fortid i popgruppen The Walker Brothers blev 76.

Det skriver BBC. Dødsårsage­n er ikke oplyst.

Stort anlagte singler

Scott Walker brød igennem som teenageido­l med The Walker Brothers midt i 1960’ erne, men i et enestående karrierefo­rløb udviklede han sig senere til dragende crooner og sågar vildt eksperimen­terende outsider inden for avantgarde.

Sangeren blev født Noel Scott Engel i USA, men fik engelsk statsborge­rskab i 1970’ erne.

The Walker Brothers hittede med stort anlagte popsingler som ’ Make It Easy on Yourself ’, ’ My Ship Is Comin' In’ og ’ The Sun Ain't Gonna Shine ( Anymore)’.

Scott Walker imponerede i eget navn med især sine grandiose, fire første soloplader, der har opnået klassikers­tatus.

Den utilnærmel­ige stjerne holdt sig væk fra rampelyset i lange perioder i 1970’ erne og 1980’ erne, men fik et opsigtsvæk­kende comeback med ’ Tilt’ i 1995.

Grænsesøge­nde

Albummet indvarsled­e sangerens grænsesøge­nde sidste årtier.

Scott Walker har inspireret blandt mange andre Nick Cave, David Bowie og Radiohead, mens Sort Sol har ladet sig påvirke af eneren herhjemme.

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? Scott Walker blev en inspiratio­nskilde for mange andre kunstnere.
FOTO: RITZAU SCANPIX Scott Walker blev en inspiratio­nskilde for mange andre kunstnere.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark