Smart, Britt – alt for smart
Britt Bager er flintrende ligeglad med, hvad der oprindeligt har været hensigten med loven.
stædigt henholde HVOR MEGET KAN MAN sig til formalia, når enhver kan se, at man i bedste fald spiller dum – i værste fald fifler?
Det spørgsmål må rejse sig i sagen om partistøtte til Venstres politiske ordfører, Britt Bager. I første omgang handler sagen alene om Britt Bager, men mareridtsscenariet for Lars Løkke er selvfølgelig, at den skal brede sig lige her på tærsklen til folketingsvalget – og udvikle sig til en endnu en god grund til at diskutere moralen i det parti, der allerede har været martret af formandens pinagtige underbukse- og bilags- sager.
For hvor mange lignende, kreative støtte- konstruktioner ligger der egentlig gemt derude i diverse Venstre- partiforeninger?
Det kan blive en ganske kedelig sag, der kan give anledning til fornyet bekymring hos de vælgere, der oplever Venstremoralen som en anelse flosset.
har partifællerne holdt I FØRSTE OMGANG sig lang på afstand og ladet Britt Bager selv rage kastanjerne ud. Først forsøgte hun helt at undslå sig.
Men for en politisk ordfører, der i øvrigt forventes at stå til rådighed med en mening om stort ser alt, var det selvsagt umuligt. Næste undvigeforsøg var derfor en skriftlig erklæring, der ikke gav mulighed for opfølgende, kritiske spørgsmål.
Men sagen gik ikke væk. Naturligvis måtte det vække opmærksomhed, at hun med et fiffigt kneb har kunnet modtage 100.000 kroner uden at oplyse om det – blot fordi beløbet teknisk set har været fordelt på fem CVR- numre.
Det snedige rationale har været: 100.000 kroner skal indberettes, men fem gange 20.000 kroner fra forskellige virksomheder skal ikke – heller ikke selv om alle firmaer ejes af samme person. Keine hexerei…
Og for en toneangiKØNT SER DET IKKE UD. vende politiker i et parti, der – endog på allerhøjeste niveau – har haft sin ration af ’ går den, så går den’, udgør den slags fiflende kreativitet et indlysende troværdighedsproblem. Især da når man på det seneste har haft meget travlt med at forholde sig til andre politikeres værdighed.
Endelig i går måtte Britt Bager så bide i det sure æble og give et interview til Radio24syvs altid dejligt vedholdende politiske redaktør Brian Weichardt. Det var en øvelse, hun ikke slap påfaldende godt fra.
BEVARES, hun fastholdt sin juridiske uskyld. Men kan man blot læse det mindste mellem linjerne, er den entydige konklusion, at Britt Bager har fået en stor bunke penge fra én person, som hun nu ikke vil fortælle offentligheden identiteten på.
Igen og igen messer hun, at ’ jeg henholder mig til de gældende regler’. Hvilket formentlig er rigtigt – om end de fleste er enige om, at CVR- finten, som hun har udnyttet, udgør et hul, der skal stoppes ved først givne lejlighed.
for Britt Bager er DET STORE PROBLEM imidlertid, at hun nu ligner en politiker, der er flintrende ligeglad med, hvad der oprindeligt har været hensigten med loven. For hende handler det alene om at kunne undskylde sig med formalia.
Hun erkender det faktisk selv i interviewet: ’ Jeg forholder mig ikke til lovens ånd’, siger hun frejdigt.
Det er faktisk – når man sådan lige tænker efter – en temmelig frisk bemærkning fra en lovgiver, der tilmed er statsrevisor og medlem af Folketingets Retsudvalg.
’ Lovens ånd’ angiver jo netop, hvad der er hensigten med en given paragraf – i dette tilfælde at skabe åbenhed om, hvem der finansierer politikerne, og dermed give offentligheden en mulighed for at kontrollere, om man kan købe sig til magt her i landet.
En ganske kedelig sag, der kan give anledning til fornyet bekymring hos de vælgere, der oplever Venstre- moralen som en anelse flosset
ikke Britt Bager. MEN DET INTERESSERER
Hun er alene optaget af, hvorvidt hun kan slippe af krogen ved at henvise til formalia.
Man må formode, at denne snedige forklaringsmodel er sanktioneret af Venstre- toppen, hvor man har en vis ekspertise i at smyge sig udenom. På den vis har Britt Bager blot lært af de allerbedste inden for genren.