Ville det være 'awesome' at smide æg på Pernille Skipper
Pernille Skipper synes, ENHEDSLISTENS at det er ’ awesome’, at unge studerende buher, støjer og råber efter en minister, så det møde, de ironisk nok skulle have haft med ministeren om ’demokratisk dannelse’, ikke kan blive til noget.
Ville det så også være o. k., måske ligefrem ’ awesome’, hvis nogen, der ikke er tilfreds med Pernille Skippers meninger, købte en bakke æg og tværede dem ud i hendes hår?
Jeg synes, at hendes udtalelser er grænseoverskridende, og derfor må man formode, at hun om nogen kunne forstå, hvis jeg ikke fandt det nødvendigt at artikulere min frustration med ord – når man kan kaste med ting.
Ligesom de uregerlige elever på Ørestad Gymnasium, som Skipper hylder. Eller som den 17- årige australier, der tværede æg ud i nakken på senatoren Fraser Anning i Melbourne. Anning havde efter den afskyelige terrorhandling i nabolandet New Zealand sagt noget, som den unge Will Connolly ikke var enig i. Og SÅ kaster man med æg. ’ Awesome’, ikke? Både støtte og penge vælter ind til den unge ægkaster. Hvorfor egentlig tale om tingene, når vi kan kaste med ting?
Ældre medborgere, der næsten ikke tør blive ældre, fordi kommuner og stribevis af politikere bruger tiden og pengene på alt andet end deres tryghed og værdighed
skolebørn og stuEN HEL MASSE DANSKE derende ’strejker’ for klimaet.
I sig selv lidt komisk. Forstå mig ret, at gøre noget for klimaet er godt, det gør Folketinget jævnligt, og der er, ironisk nok, sædvanligvis bred politisk enighed på tværs af Borgen fra Alternativet over DF til LA.
Nej, det komiske er, at de ’strejker’. For de strejker fra den uddannelse, deres forældre og alle andre skatteborgere forærer dem. De strejker fra læring, uddannelse og dannelse. De tramper rundt i regnen og råber om ’ klimalov nu!’ – som om en dansk klimalov vupti vil redde klimaet – i stedet for at sidde i deres klasser, lære noget, blive klogere og derefter gå ud i samfundet og bidrage med deres vid, bid og ungdom og sikre såvel danskernes som klodens fremtid.
At nogle af dem så ovenikøbet sviner granitkuglerne på Slotspladsen til med spraymaling i stedet for blot at ytre deres bekymringer – ja, det er nok bare ’ awesome’.
Så jeg køber en grøn spraymaling, økologisk, naturligvis, og næste gang, jeg møder en klima- demonstrant, der i falset
fortæller os, at jorden går under på onsdag, hvis ikke vi får en klimalov på tirsdag, sprayer jeg pågældendes jakke, rygsæk og sko grønne.
Det bliver flot. Og ’ awesome’.
er 84 år og kendt for at være GHITA NØRBY direkte og krævende, en ægte oldschooldiva. Radio24syv sender en ung journalist afsted; sammen skal de have en syv timer lang samtale om Ghita Nørbys liv. Det gik ikke så godt.
Nørby følte sig, med rette, så vidt jeg kan se det, intimideret.
Om en ’samtale’ var der ikke tale, snarere et opstyltet interview i et fra journalistens side fladpandet toneleje og med tilsvarende rå svar fra Nørby.
Alle har haft meninger om det. Lige fra Ekstra Bladet- bloggeren til redaktør Mads Kastrup, som fortæller, at ’ en sorggruppe’ har slået ring rundt om den stakkels journalist.
Gud Fader! Jeg synes, det er ’ awesome’,
at en klodset journalist for en sjælden gangs skyld får svar på tiltale. Hvad divaer og alle andre i journalisternes søgelys skal stå model til, er ikke småting, og så går det nok med Ghita Nørbys frisprog.
Hvis ikke vi havde større problemer, ville jeg gå hjemme og vande blomster.
større problemer. MEN VI HAR DESVÆRRE
En afrikansk indvandring til Europa, der er ved at gå amok. En uløst migrantog flygtningekrise, der truer vores sammenhængskraft: økonomisk, kulturelt, religiøst og sikkerhedsmæssigt.
En reel bekymring blandt mange medborgere, om de kan arbejde tiden ud, mens vi inde på Borgen med jævne mellemrum hæver pensionsalderen. En bekymring hos syge og sundhedspersonale for, om vi i morgen og næste uge og ikke mindst efter valget kan tilbyde det samme som i dag, mens vi bliver flere ældre og stadig desværre bliver syge.
Et EU, der uden at skamme sig går me-
re op i at belære medlemslandene om, at man ikke skal opføre sig som briterne og demokratisk stemme sig ud af klubben, end i at lave en vellykket skilsmisse mellem klubben og et ærværdigt, snart forhenværende medlem.
Og ikke mindst ældre medborgere, der næsten ikke tør blive ældre, fordi kommuner og stribevis af politikere bruger tiden og pengene på alt andet end deres tryghed og værdighed.
Det er ikke ’ awesome’. Det er lidt trist.
og ulideDERIMOD ER DET BARE PJANKET ligt latterligt, når et opmærksomhedskrævende folketingsmedlem på betalt barselsorlov foranstalter underskriftsindsamlinger for at afsætte Pia Kjærsgaard som formand for Folketinget, fordi et uregerligt medlem af Enhedslisten har fået en reprimande på talerstolen. Men posten som folketingsformand vælges man nu engang til af medlemmerne af Folketinget; ikke af Facebook- aktivister. Men det er måske bare mig, der ikke kan se, at det er ’ awesome’.
IKKE, at jeg er den eneste, der JEG HÅBER godt kunne ønske mig, at vi – uanset vores forskellige holdninger – ikke kaster med æg, hylder ballade og begår hærværk i en eller anden sags tjeneste. Danmark kan noget særligt.
Her skyder vi ikke vore politikere, vi slår ikke hinanden, vi er faktisk fredelige og omgængelige. Her brydes vi med ord og kun ord, ikke æg og andet. Lad os holde fast i dét. Det ville være ’ awesome’!