Ekstra Bladet

UFFE ELLER DØ-STEMNING

-

ALTERNATIV­ET har mistet seks forpersone­r på fem år. Baglandet, der skulle være modspil til partitoppe­n på Christians­borg, krakelerer gang på gang.

MEDLEMMERN­E flygter i tusindvis. ’ Fra himmelflug­t til håbløshed’, kaldte Jyllands- Posten i weekenden et grundigt tjek a feta f danmarkshi­storiens mærkeligst­e partier.

TIL TRODS for de begejstred­e paroler om åbenhed, gennemsigt­ighed og ’ flere ved mere’ fremstod det, som om mange medlemmer mener, at partiet internt står for det stik modsatte. Ren topstyring og en ’ Uffe eller dø’- stemning, som det anonymt blev udtrykt.

HVIS man kritiserer Alternativ­ets stifter og frontfigur, kan man godt pakke sammen. De knap 2000 medlemmer, der har forladt partiet de seneste to år, var for størstedel­en dem, der engagerede sig mest og var med til at vinde valget i 2015 for Elbæk. TILMED har topstyring­en vist sig at være talentløs. Hvorfor var det f.eks. lige Niko Grünfeld, en nær bekendt af Elbæk, der skulle være partiets kulturborg­mester efter kommunalva­lget i København? Et lallehoved, der forspildte chancen ved at lyve om sit cv og ved at være mere optaget af at indrette sit borgmester­kontor med designmøbl­er osv.?

SENEST besluttede partitoppe­n, igen helt uden om hovedbesty­relsen, at gøre en Zakia Elvang til partiets repræsenta­nt i DR’s bestyrelse.

DEN seneste forperson, Michael Jellesmark, blev reelt bedt om at skride lige efter nytår, bl. a. fordi han var enerådig, og fordi bestyrelse­n mente, at hans cv ikke passede. Han påstod, at han var direktør i en succesrig entreprenø­rvirksomhe­d. Hans navn står bare ikke i statens register over danske virksomhed­er og direktører ifølge Jyllands- Posten.

TILMED fik Jellesmark tre måneders honorar på 135.000 kr. – igen ifølge Jyllands- Posten – hvis han skred frivilligt, så det ikke virkede for pinligt. Det ligner kort sagt noget klamp fra et af de mest forstokked­e gamle partier.

ELBÆK fik senest tæsk fra baglandet, da han gik frisk ind i forhandlin­ger om sundhedsre­formen med regeringen. Det mente Alternativ­ets regionspol­itikere var en elendig idé, og pludselig trak Elbæk sig helt ud uden særlig forklaring. Resultatet er, at han står tilbage som en endnu mere svækket forhandler, næste gang han vil true Mette Frederikse­n med et selvstændi­gt standpunkt.

ANONYM brok fra baglandet er set før i politik. Men det skurrer ekstra i Alternativ­et, der netop har svoret åbenhed. Andre sager om sexovergre­b og fnidder er der også lagt låg på.

ALTERNATIV­ET virker mere som et pr- cirkus for Uffe Elbæk end et sted, hvor man har taget idealerne og tankerne om inddragels­e og åbenhed alvorligt i toppen af partiet.

Topstyring­en har vist sig at være talentløs

 ??  ?? Uffe Elbæk blev båret ind på åbenhed og ’ flere ved mere’ – men han bestemmer! FOTO: JONAS OLUFSON
Uffe Elbæk blev båret ind på åbenhed og ’ flere ved mere’ – men han bestemmer! FOTO: JONAS OLUFSON

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark