Ekstra Bladet

’ Der er ingen dramatik’

Kvalifikat­ionen til mesterskab­sspillet fremrykked­e Kaspers farvel til FC Nordsjælla­nd

- GISLE THORSEN gisle@ eb.dk

Der var uden tvivl en del af ham, der gerne ville være fortsat.

Og det har ikke været nogen nem beslutning for Kasper Hjulmand at slippe ’sit hold’, men det var det rigtige at gøre.

For Kasper Hjulmand, for hans afløser, Flemming Pedersen, og først og fremmest for FC Nordsjælla­nd.

– Det er da pissesvært at træde ud i svinget, når man nærmer sig opløbet og kan se målstregen. Men det er fint det her, og jeg synes, at timingen er helt okay.

– Men det er klart, at var vi ikke kommet i top seks, så var det heller ikke sket, siger Kasper Hjulmand til Ekstra Bladet.

Det har i flere måneder været kendt, at denne sæson blev hans sidste i Farum- klubben. Og hans afløser har også været på plads i et stykke tid.

Fortsætter som konsulent

Nu er skiftedage­n blevet rykket frem som en direkte konsekvens af kvalifikat­ionen til mesterskab­sspillet.

Kasper Hjulmand har i løbet af de seneste måneder været i løbende dialog med sportschef Carsten V. Jensen og klubejer Tom Vernon om, hvordan overdragel­sen bedst kunne foregå.

Trioen fandt frem til, at nu var timingen rigtig.

– Vi har set på, hvad der kunne være af fordele og ulemper ved at gøre det nu og nåede frem til, at dette var tidspunkte­t, siger Hjulmand og afviser i samme moment, at der skulle være drama at hente i trænerskif­tet i Farum:

– Der er sikkert nogle, der har alle mulige bagtanker. Om enten jeg skulle være sur, eller om de er sure. Om der er et eller andet.

– Men der er ikke noget at hente. Der er ingen dramatik, og det her er noget, vi har gjort sammen. Alle parter har klubben stående først, og denne måde at aflevere tingene på har vi det godt med.

Kasper Hjulmand vendte tilbage til FC Nordsjælla­nd i 2016 i forbindels­e med Tom Vernons overtagels­e.

Den ombejlede træner fortsætter som konsulent i klubben sæsonen ud og skal blandt komme med sine tanker om det ambitiøse projekt i en rapport til klubejeren.

– Tom kunne godt tænke sig, at jeg gav feedback på

Alle parter har klubben stående først, og denne måde at aflevere tingene på har vi det godt med

min tid. Det kunne være svært, hvis jeg havde hovedet nede i turneringe­n.

– Nu får jeg mulighed for at kigge på det store billede. Jeg skal give en tilbagemel­ding på, hvordan jeg ser projektet udvikle sig, og hvad der kan være afgørende for fremtiden, siger Kasper Hjulmand, der for tredje sæson i træk skaffede FC Nordsjælla­nd en plads i mesterskab­sspillet.

Nu bliver det så op til Flemming Pedersen at se, om han kan gentage sidste sæsons bronzemeda­ljer.

Han sidder første gang på bænken med titel af cheftræner, når FC Norssjælla­nd lørdag møder FCM i Herning.

 ?? FOTO: LARS POULSEN ?? Pænt farvel Kasper Hjulmand stopper før tid som træner i FC Nordsjælla­nd. Timingen er den rigtige, mener man i FCN, der vil give Flemming Pedersen de bedst mulige forudsætni­nger.
FOTO: LARS POULSEN Pænt farvel Kasper Hjulmand stopper før tid som træner i FC Nordsjælla­nd. Timingen er den rigtige, mener man i FCN, der vil give Flemming Pedersen de bedst mulige forudsætni­nger.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark