TÆNK PÅ BARNET
Vores allesammens Dennis Knudsen på 56 har via rugemor fået en søn, og tillykke med det.
Han er ikke den første i bedstefaralderen, der tillægger sig børn.
Man hører og læser ustandseligt om overmodne herrer, der tilsyneladende går i panik ved mødet med den svigtende ungdom og derfor krampagtigt må manifestere deres svindende manddom ved at avle børn.
Men tænker de egentlig på barnet? Trofæet? Har en far på 60 eller mere gjort sig klart, hvad det vil sige som 75- årig at have en hysterisk og uregerlig teenager, der har sit at slås med?
Ikke nødvendigvis, for de har glemt deres egen ungdom, men tidene skifter med nye normer for omgangsformer, levevis, musik, sex og sprog.
Det ved langt yngre forældre alt om, og det bliver næppe bedre med årene.
Naturen sætter ved klimakteriet en grænse for kvinders fertilitet, mens mænd stadig kan – ja, selv mange oldefædre kan stadig levere varen, hvis det skal være.
Men derfor er det jo ikke sagt, at man skal, blot fordi man kan. Det er, hvad mange glemmer, ikke nogen menneskeret at få børn – det er ’ en gave fra Gud’, hvis jeg må sige det sådan, som ikke skal misbruges til at tilgodese ens egen egoisme eller forfængelighed.
’ Jeg vil så gerne have et barn ...’ Ja tak, nøgleordet er ’ jeg’. Er barnet så ikke, når sandheden skal frem, mere midlet end målet?
Kvinderne er også godt med, og når naturen svigter, griber man til medicinens landvindinger. For børn, det skal man altså have – ellers er man ikke en rigtig kvinde.
Barnets opgave er således bare reduceret til at opfylde en egoistisk drøm. Så skidt med ungen selv, bare jeg får bekræftet mig selv. Barnet skal trækkes med gamle forældre, der er ude af trit med den tid, barnet lever i.
Så for h…, kære overmodne forældre – tænk jer dog om. Tænk på barnet! Og helst inden undfangelsen, tak! Odd Høyholm Dalstrøget 101 Dyssegård