Ekstra Bladet

I øvrigt mener

-

at busser med vinduer, der kan åbnes om sommeren, burde der være flere af. Om sommeren kan det føles som en mikrobølge­ovn at komme ind i en bus. Derfor er det dejligt på en varm sommerdag at komme ind i en bus, hvor den øverste del af vinduerne kan åbnes. Det gør det mere behageligt for alle de mange pendlere, som benytter disse busser. Rune Olsen Kastrup

at det er faldet mange for brystet, at den nyudnævnte kultur- og kirkeminis­ter, Joy Mogensen ( S), kun lige når at klistre sig til taburetten, før hun går på barselsorl­ov. I stedet for at vrisse skulle kritikerne hellere glædes over, at Joy Mogensen, mens hun er på barsel, ikke arbejder aktivt for, godkender og indvier flere Erdogan- tro stormoskée­r, som hun storsmilen­de gjorde i sin tid som Roskilde- borgmester. Michael Thestrup cand. merc. Brønshøj

at vælgerne har talt. Pia Kjærsgaard ( DF) og Inger Støjberg ( V) har travlt med at råbe ’ løftebrud’, fordi Sregeringe­n har indgået aftale med de radikale, Enhedslist­en og SF om, at trods en stram udlændinge­politik skal de mennesker, der er her som flygtninge eller afviste asylsøgere, behandles anstændigt, så længe de er her.

De to politikere synes at overse, at 87 procent af vælgerne ikke støttede Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Stram Kurs’ værdigrund­lag, og at der både hos V og S var stor modstand mod at gå med på DF’s totalitære linje. Torben Kjær regionsråd­smedlem ( EL) Frederiksv­ærksgade 49 Hillerød

at succesen med en musisk festival måles mest i øl og tjald! Jamen, hvad så med musikken?

Ja, uha, hvor er logikken? Det er altså svært at se et sammenfald!

Leif Søndergaar­d Rasmussen Engbouleva­rden 8 Randers

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark