Ekstra Bladet

Magtfuld cykelboss: Selvfølgel­ig er jeg interesser­et i Fuglsang

-

BRUXELLES ( Ekstra Bladet): Med stor detaljerig­dom optegnede den spanske avis Marca for en måned siden en større rokade blandt topryttere i det profession­elle felt, og da blev Jakob Fuglsang sendt til det spanske storhold Movistar som ny kaptajn.

Ved holdets pressemøde i går på Crowne Plaza i lufthavnen i Bruxelles bekræftede teamchef Eusebio Unzué, at han er ude efter den danske Tour- kaptajn, som efter syv år på Astana overvejer at søge nye græsgange.

– Hvordan kunne jeg ikke være interesser­et? Det ville være sært, hvis jeg ikke var det. Jeg er sikker på, at en rytter som Jakob Fuglsang er interessan­t for alle hold i feltet, sagde Unzué til Ekstra Bladet, da hans tre topryttere – verdensmes­ter Alejandro Valverde, Nairo Quintana og Mikel Landa – havde besvaret spørgsmål fra den talstærkt fremmødte, spansktale­nde presse.

– Det er sandt, at han har mange år på bagen i cykelsport­en, men han har vist sin klasse og har understreg­et, at han er en rytter, der er i stand til at vinde klassikern­e og de ugelange etapeløb.

– Han mangler det helt store resultat i de lange etapeløb, men det kan stadig komme, sagde Unzué.

Alderen bekymrer

Den rutinerede manager, som har siddet ved roret på sit hold siden 1980, har kun én bekymring, når det gælder Fuglsang, nemlig hans alder. Fuglsang har aldrig været bedre, men han er 34 år, og det taler imod holdets overordned­e mål om at tiltrække yngre ryttere for at forme dem og indarbejde dem i teamkultur­en, siger Unzué.

På den anden side er yderst succesrige Alejandro Valverde nu 39 år, så alderen behøver ikke nødvendigv­is at trykke Fuglsang.

– Jeg siger ikke, at Fuglsang er for gammel, slet ikke, for han demonstrer­er jo igen og igen, at han er en stor cykelrytte­r. Han har kørt en storslået sæson indtil nu, og han er en rytter, som bestemt er interessan­t, sagde Unzué.

– Han er en af favoritter­ne i denne Tour. Han har ændret sin tilgang til tingene og kommer til Touren med større selvtillid, og jeg tror, at han har en reel chance for at præstere noget stort i dette Tour de France, sagde Unzué, som helt tilbage i 1980 havde Gert Frank på sit hold.

– Han var en stor banerytter, og jeg var trist, da jeg hørte, at han var død ( i januar i år, red.). Jeg vil gerne igen have en dansk rytter på holdet. De danske ryttere er ikke de store bjergrytte­re, men det er ryttere med styrke.

– Hvorfor hyre en rytter som Fuglsang til et hold, som også har Quintana og Landa?

– Ja, det er store ryttere, men vi ved jo, at holdene ændrer sig hele tiden. Det er ikke muligt at sige med sikkerhed, om de er på holdet næste år, sagde Unzué.

– Alle muligheder står åbne. Ingen kontrakt er udfærdiget. De kan blive, og de kan rejse. Tiden vil vise, hvad der sker.

Mikel Landa rygtes til Bahrain- Merida- holdet, hvis nuværende kaptajn, Vincenzo Nibali, siges at rykke til Trek- Segafredo. Nairo Quintana skal efter sigende til det franske prokontine­ntalmandsk­ab Arkea- Samsic næste år.

 ?? FOTO: GONZALO FUENTES/ RITZAU SCANPIX ?? – Jakob Fuglsang har ændret sin tilgang til tingene og kommer til Touren med større selvtillid, fortæller Movistar- boss, Eusebio Unzué.
FOTO: GONZALO FUENTES/ RITZAU SCANPIX – Jakob Fuglsang har ændret sin tilgang til tingene og kommer til Touren med større selvtillid, fortæller Movistar- boss, Eusebio Unzué.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark