Ekstra Bladet

DE GØR ALT FOR AT UDNYTTE FOLK

Jesper Emil Nielsen er en af de danskere, som i den seneste tid har oplevet, at en svindler udgav sig for at være fra politiet for at lokke personlige oplysninge­r ud af ham

- SØREN SCHMIDT ss@ eb.dk

– Jeg er vred. Man skal ikke udnytte folk på den måde.

Sådan siger 29- årige Jesper Emil Nielsen, som er en af de danskere, der er blevet forsøgt svindlet af en person, som udgiver sig for at være fra politiet.

Den slags bedrageri er et stigende problem, og nogle gange lykkes det svindlerne at lokke oplysninge­r som kontonumme­r, NemID og cpr- nummer ud af ofrene.

Du er blevet hacket

Jesper Nielsen havde fået kontakt til en kvinde på en dating- side, som han gerne ville lære at kende.

– Vi skrev bare sammen stille og roligt på telefonen, og så spurgte hun mig, om hun måtte få mit telefonnum­mer.

– Det måtte hun da gerne, det ville da ikke gøre mig noget. Hun kunne da bare ringe, hvis hun havde lyst, siger han.

Efter at de havde skrevet lidt frem og tilbage, tog samtalen en ubehagelig drejning.

– Pludselig skrev hun til mig ’du er blevet hacket på din telefon’, og så skrev hun nogle mærkelige tal til mig.

Falsk betjent

Kvinden havde åbenbart en samarbejds­partner, som nu tog kontakt til Jesper.

Han fortæller, at en mand ringede et par minutter senere og sagde, at han kom fra politiet, og han havde set, at Jesper var blevet kontaktet af kvinden.

Derfor skulle han bruge Jespers NemID og kontonumme­r for at finde ud af, hvor kvinden kommer fra.

– Der er noget galt, tænkte jeg. Det får du fandengale­me ikke. Jeg har aldrig nogensinde villet give mit Nem- ID og mit kontonumme­r ud. Man stoler jo på politiet, men man må aldrig give de ting videre.

Alarmklokk­erne ringede hos Jesper Nielsen, som valgte at undersøge det nærmere.

– Der gik det op for mig, at der var noget helt ravende galt, og så kontaktede jeg politiet. De sagde, at mandens nummer var et ukendt nummer, fortæller han.

Gør alt

Jesper Nielsen er blevet meget opmærksom på, hvilke oplysninge­r han giver ud.

– Jeg er ordblind og talblind, og jeg går meget op i hele tiden at passe på, hvad jeg laver, for jeg er blevet snøret før. Så derfor har jeg mine mistanker hele tiden.

– Men det er sådan, de er. Hvis de kan kommet til det, så gør de alt for at udnytte folk. De kan jo snyde folk nu til dags, så det gør helt ondt, siger han.

Han håber på, at han ved at stå frem med sin historie kan hjælpe andre til ikke at falde for det samme svindelnum­mer.

Man stoler jo på politiet, men man må aldrig give de ting videre Pludselig skrev hun til mig, ’du er blevet hacket på din telefon’

– Man skal virkelig se på, hvem man skriver med, og man skal ikke give sit telefonnum­mer ud, før man er sikker på, at man skal mødes.

Går med glæde i retten

– Hvis de siger, at de kommer fra politiet, og de spørger efter sådan noget, så er de virkelig snedige. Politiet spørger ikke efter sådan nogle ting, siger han.

Nu håber han bare, at politiet fanger gerningsmæ­ndene, før de når at snyde andre.

– Så går jeg med glæde med i retten, siger Jesper med et grin.

 ?? FOTO: LINDA JOHANSEN ?? På dating- side
Jesper Emil Nielsen blev forsøgt svindlet af to personer, som kontaktede ham på en dating- side og senere via et opkald.
FOTO: LINDA JOHANSEN På dating- side Jesper Emil Nielsen blev forsøgt svindlet af to personer, som kontaktede ham på en dating- side og senere via et opkald.
 ??  ??
 ?? FOTO: ASGER RYE BORBERG ?? Svindlerne forsøger særligt at få fat i NemID, cprnummer og kontooplys­ninger, som de kan bruge til eksempelvi­s at optage store lån eller til at overtage ofrenes Nem- konto.
FOTO: ASGER RYE BORBERG Svindlerne forsøger særligt at få fat i NemID, cprnummer og kontooplys­ninger, som de kan bruge til eksempelvi­s at optage store lån eller til at overtage ofrenes Nem- konto.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark