De er håbet
For at overrække JEG ER I BUDAPEST.
Ekstra Bladets journalistpris. Fordi journalistik er op ad bakke i Ungarn.
Chefredaktøren ser træt ud, da jeg spørger, hvor mange år han har bestridt posten.
’ Don't ask,’ siger han. Lad være med at spørge.
Det hele er temmelig brydsomt på ugemagasinet Magyar Narancs, som har til huse i et lyst og roligt kvarter i Ungarns hovedstad.
Pressen i Ungarn er presset. Endre Bojtár, som har været chefredaktør siden 1999, fortæller, hvordan det mærkes i dagligdagen.
at rekruttere nye DET ER VANSKELIGT journalistiske talenter. Der er ikke rigtig nogen karrieremuligheder at lokke med. Fremtidsudsigterne for den kritiske kvalitetsjournalistik er svære at få øje på.
Myndighederne bombarderer magasinet med sagsanlæg, og annoncørerne holder sig også væk. Mange firmaer skal ikke nyde noget af at ses i et blad, som forholder sig kritisk til Viktor Orbáns styre.
Det samme gælder kilderne, og man mærker tydeligt på den lille håndfuld reportere, at det tynger dem at være udnævnt som fjenden. Orbán gør det lidt mere subtilt, end Trump gør det i USA. Men meningen er den samme: Pressen er folkets fjende.
idealist for at arbejde MAN SKAL VÆRE for et medie som Magyar Narancs. Man skal tro på, at det er vigtigt at blive ved med at skrive om politik og kultur uden at ligge under for magthaverne.
Flere af reporterne fortæller, hvordan de har hentet ny energi gennem ophold i udlandet, f. eks. gennem et fellowship i Bruxelles med EU som midlertidig arbejdsplads. Andre unge tager konsekvensen fuldt ud og kommer ikke hjem igen. Reporterne her holder skansen indtil videre.
Vi taler om oppositionspartiet Momentum, som for et par år siden fik et gennembrud, fordi de gik op imod Orbáns drømme om at være vært for De Olympiske Lege. Det unge pro- europæiske parti, der blandt andet kæmper for bedre forhold til migranter, har tændt et lille håb om forandring, for det har vist, at man godt kan tale magten midt imod.
Fremtidsudsigterne for den kritiske kvalitetsjournalistik er svære at få øje på
Europa- Parlamentet VED VALGET TIL kom de ind med to mandater. Spidskandidaten Katalin Cseh har fortalt til Altinget, hvordan hun måtte ofre sit arbejde som gynækolog på universitetshospitalet i Budapest. Mellem linjerne lod hospitalets ledelse forstå, at hun ikke kunne blive ved med at være ansat i staten, hvis hun stillede op for et regeringskritisk oppositionsparti.
’ Men hvis man vil ændre noget, man er utilfreds med, så er man nødt til at gøre noget og tage ansvar. Apatien er vores største fjende,’ sagde hun i interviewet.
fornemmer vi i redakDEN SAMME ÅND tionslokalet, da vi overrækker Ekstra Bladets Victor Pris til Magyar Narancs.
Respekten for reaktionens indsats bliver ikke mindre, da vi spørger, hvad der er kriteriet for en god historie hos dem.
Svaret er, at der altid skal være et håb.