Ekstra Bladet

Mettes magtmand bryder reglerne

VICESTATSM­INISTEREN: Statsminis­teriet går til kanten og over, når Martin Rossen får chefansvar

- JONAS SAHL

Udnævnelse­n af den nye magtmand i toppen af Danmark, Martin Rossen, er sket i strid med reglerne.

Og det kan i værste fald betyde, at embedsfolk bliver presset til at føre partipolit­ik, advarer en professor.

Statsminis­teriet fremhæver ellers selv den såkaldte betænkning 1537 som stedet, hvor ansættelse­n af hele tre særlige rådgivere – frem for en eller to – retfærdigg­øres.

Men et nærmere dyk ned i dokumentet fra 2013 viser, at Mette Frederikse­ns udnævnelse overskride­r mindst to retningsli­njer.

Chef for embedsfolk

For det første får Martin Rossen i sit nye hverv titel af stabschef og skal bestemme over ’ et antal medarbejde­re fra Centraladm­inistratio­nen’, lyder det i pressemedd­elelsen.

Dette strider imod reglerne, hvor det bl. a. lyder, at særlige rådgivere skal arbejde ’ uden instruktio­nsbeføjels­er over for almindelig­e embedsmænd’.

For det andet oplyser Statsminis­teriet over for Ekstra Bladet, at Martin Rossens ansættelse trådte i kraft 28. juni.

Dermed har Statsminis­teriet holdt ansættelse­n af Mette Frederikse­ns nære ven og kollega skjult i en uge. Pressemedd­elelsen om hans ansættelse blev først meldt ud torsdag den. 4. juli – altså en uge senere.

Også dette strider imod reglerne, fordi ansættelse­n af særlige rådgivere skal offentligg­øres ’senest på dagen for den særlige rådgivers tiltrædels­e’, lyder det i betænkning­en.

Fri for bøvl

Tim Knudsen er professor emeritus og forfatter til flere bøger om dagens orden i Centraladm­inistratio­nen.

Han finder ansættelse­n af Martin Rossen problemtis­k på flere punkter.

– Det mest tossede er i mine øjne, at hun ( Mette Frederikse­n, red.) ikke har udnævnt ham til minister for samordning eller vicestatsm­inister – jeg er ligeglad med titlen. Så havde vi været fri for al det bøvl.

Han fastslår, at ansættelse­n ser ud til at bryde reglerne.

– Den pressemedd­elelse, hvor ansættelse­n blev offentligg­jort, indeholder en overtrædel­se af de regler, man har forsøgt at udstikke i betænkning­er: Han må ikke være chef for almindelig­e embedsmænd, påpeger Tim Knudsen.

– Der står tydeligt, at han skal være stabschef for et politisk sekretaria­t, hvor almindelig­e embedsmænd indgår. Det kan jeg ikke få til at rime med de regler, der er udstukket.

– Er det et problem?

– Hvis særlige rådgivere begynder at være chefer for almindelig­e embedsmænd, så kan de presse almindelig­e embedsmænd til at gå ud over grænserne for, hvad de må gøre partipolit­isk.

– For det andet, hvordan skal han være underlagt departemen­tschefens instruktio­nsbeføjels­e, når han indgår i udvalg på linje med ministre?, siger Tim Knudsen. sahl@ eb.dk

Læs også Hans Engells klumme om Rossen side 10

Han må ikke være chef for almindelig­e embedsmænd Professor Tim Knudsen

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark