Ekstra Bladet

Så havde jeg skudt mig selv

-

BRUXELLES ( Ekstra Bladet): Michael Valgren var en af de allersidst­e på Dimension Data, der fik billetten til årets Tour.

Holdets ledelse overvejede for og imod hos ham og sprinter Mark Cavendish, og valget faldt på danskeren. Trods et forfærdeli­gt forår.

I flere af de løb, han året forinden var med til at præge og vinde, blev han til egen forbløffel­se kørt midt over. Forklaring­er har han stadig ingen af – men han kan mærke, at bøtten er ved at være vendt og formen på vej mod sit højeste niveau.

Det konstatere­de han på holdets pressemøde i Bruxelles Expo.

– Jeg er den bedste Valgren, jeg har været i år. Så det er kun godt ... Men der skal ikke så meget til, siger han med et skævt smil.

Skidt selvtillid

Han må også indrømme, at de dårlige resultater har ramt ham på selvtillid­en.

– Ja, nogle dage. Lige nu er jeg ikke. Men hvis jeg har en dårlig første uge, kan det blive en lang Tour. Men så må jeg finde noget positivt i noget andet.

– Altså, det har været et langt og hårdt forår. Man lærer også at glemme tingene. Det er man nødt til. Hvis man bliver ved med at falde tilbage i fortiden, så havde jeg nok skudt mig selv, ha, ha.

Han har udset sig etaperne 5, 8 og 9 som dem, han potentielt kan hente en sejr på, hvis han får ramt udbruddet. Men klog af skade vil han ikke kigge længere frem.

– Jeg skal også være realistisk. Hvis jeg nu er dårligt kørende, så bliver anden og tredje uge hårde.

– Men finder jeg de bjergben, jeg havde sidste år, kan alt lade sig gøre, siger Michael Valgren.

 ?? FOTO: CLAUS BONNERUP ?? Valgren har ikke haft et godt år, men han håber at revanchere sig under Tour de France.
FOTO: CLAUS BONNERUP Valgren har ikke haft et godt år, men han håber at revanchere sig under Tour de France.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark