Ekstra Bladet

VILD SOMMERSHOP­PING I MADRID

Real Madrid har allerede brugt over to milliarder på nye spillere og er ikke færdige med at handle. Signalet fra den spanske hovedstad er ikke til at tage fejl af – nu skal Barcelona stødes af tronen

- GISLE THORSEN gisle@ eb.dk

Real Madrid ligner sig selv igen, og tribunefol­ket er igen tilfredse med Florentino Pérez …

Den magtfulde Real Madrid- præsident har svunget det hvide Mastercard lystigt i juni, hvor den spanske hovedstads­klub brugte over to milliarder kroner på nye spillere.

Signalet er ikke til at tage fejl af: Efter en skuffende sæson skal Real Madrid generobre herredømme­t i Spanien, og derfor er Pérez vendt tilbage til taktikken fra de glade Galácticos­dage.

De seneste sæsoner har Real Madrid ellers holdt noget igen på transferma­rkedet, og vi skal helt tilbage til 2013 for at finde købet af den seneste rigtige superstjer­ne – Gareth Bale, som blev hentet i Tottenham.

Men med Eden Hazard har det kræsne publikum på Bernabéu fået en ny førsteelsk­er, og belgieren har foreløbig fået selskab af Jovic, Mendy, Militão og Rodrygo.

Aldrig har Real Madrid brugt så mange penge en sommer. Allerede nu er rekorden fra 2009 blev slået, og det var altså folk som Cristiano Ronaldo, Kaká, Karim Benzema og Xabi Alonso, der blev hentet.

Manglede Ronaldos mål

Nu er priserne på fodboldspi­llere steget voldsomt siden, men alligevel er det et meget klart signal, præsident Pérez har sendt fra Det Hvide Hus i den spanske hovedstad.

– De er nødt til at investere efter et skuffende år. Tilhængern­e kræver det, siger journalist Carlos Forjanes, der følger klubben tæt for den store sportsavis AS.

Sidste sommer solgte Real Madrid Cristiano Ronaldo til Juventus, og ifølge Forjanes havde klubben ikke troet, at den var så afhængig af portugiser­ens mange mål.

Holdets samlede scoringer faldt fra 148 i sæsonen 2017/ 18 til 108 i sidste sæson, og af de offensive esser levede kun Benzema op til forventnin­gerne.

– Og det er netop derfor, at Real Madrid har brugt 160 millioner euro ( 1,2 milliarder kr.) på Hazard og Jovic, siger AS- journalist Carlos Forjanes til Ekstra Bladet.

Numre ikke uddelt

Real Madrid har de seneste år strålet i Champions League, men de har haltet langt efter FC Barcelona i La Liga og har i dette årti kun vundet mesterskab­et i 2012 og 2017.

Ifølge Carlos Forjanes er det nærmest blev en besættelse for træner Zinedine Zidane at støde Barcelona af tronen:

– Han er ikke komfortabe­l ved at gå all- in på Champions League. Zizou er ikke vant til at tabe, så når det sker på ugentlig bais i La Liga, bliver han virkelig gal.

Puslespill­et i Madrid er langtfra gået op, hvilket bedst indikeres af, at de nye spillere ikke har fået numre endnu.

Normalt ville det være på plads i forbindels­e med købet, så der kunne langes trøjer over disken til alle de fans, der møder op på Bernabéu til de pompøse præsentati­oner.

Men der skal ryddes gevaldigt op i en alt for stor trup, så der både bliver frigivet numre og penge.

Real Madrid har skilt sig af med Marcos Llorente ( Atlético Madrid) og Kovacic ( Chelsea), og folk som Theo Hernández og James Rodríguez er på affyringsr­ampen.

Træner Zinedine Zidane vil også meget gerne slippe af med Gareth Bale, og et salg af waliseren vil sammenhold­t med de mange nye indkøb virkelig signalere en frisk start i Real Madrid.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark