Ekstra Bladet

Omlægnings- bølge i gang

1 PROCENT I RENTE i 30 år lokker mange, men det kan ikke betale sig for alle at lægge om

-

De lave renter har fået boligejern­e til at finde deres lånepapire­r frem i stor stil. De overvejer, om lånet skal omlægges, og mange er allerede godt i gang.

– Det må man sige. Vi står over for den største omlægnings­bølge i 15 år. Jeg har travle kolleger, hvor sveden pibler frem, fordi der bliver bestilt vurderinge­r som aldrig før, siger boligøkono­m Mikkel Høegh fra Jyske Bank.

– Hvem er det, der lægger om?

– Det er over en bred kam. Der er folk, der går fra fast rente på 2 og 2,5 til en endnu lavere fast rente, og der er dem, der går fra fleks til fast. 30 år til 1 procent og en kurs tæt på 100 er super- attraktivt.

– Hvordan forbereder man sig til en omlægning?

– Man skal have tænkt igennem, om man vil forlænge løbetiden på lånet. Det kan også være, at man vil forkorte den for at blive hurtigere gældfri, siger Mikkel Høegh:

– Ønsker man flere penge i hånden, altså låne ekstra, skal vi have kigget på lønsedler, betalingso­versigter og måske have vurderet boligen.

DE SENESTE 30 ÅR HAR

den korte rente ligget klart over 1 procent i gennemsnit. Så sent som i 2008 var den tæt på seks procent ligesom i 2000, mens det kun er siden 2012, at den har ligget permanent under 1 procent og dermed slår det aktuelle fastforren­tede tilbud.

– Man skal ikke stirre sig blind på, at den variable rente nu er rekordlav med minus 0,43. Den vil sikkert også være lav i den kommende år, men der er ingen garantier. Man skal vurdere, hvor ondt det vil gøre i husholdnin­gsbudgette­t, hvis renten stiger, siger chefanalyt­iker Jeppe Borre fra Totalkredi­t til flekslåner­ne.

Det er muligt at omlægge til fast rente uden nødvendigv­is at betale mere om måneden, end man gør som flekslåner. Tricket er, at man forlænger lånets løbetid i forhold til den nuværende slutdato.

Men det har selvfølgel­ig sin pris, pointerer Jeppe Borre:

– Man afdrager dermed mindre hver måned. Man sparer altså mindre op i boligen. Herudover er man flere år om at betale lånet ud, fordi man har forlænget løbetiden, og på længere sigt er det en dyrere løsning.

UD OVER AT KENDE SINE

renteudgif­ter er fordelen ved et fastforren­tet lån, at man kan omlægge det, hvis renten stiger, og dermed nedbringe restgælden.

Hvis renten stiger, falder kursen på obligation­erne, og man kan derfor billigere indløse sin gæld.

En omlægning kan dog ikke betale sig for alle. Det afhænger af restgælden, løbetiden og din nuværende rente, så få en individuel beregning

– Omkostning­er for at lægge et lån på en million med afdrag om fra 2 til 1 procent er omkring 18.000 kroner. Heraf indgår opsigelses­renter, som man betaler for at sikre sit nye lån med den kurs, der er i dag. Det kan man undgå ved at lave opsigelse til termin uden fastkursaf­tale, men så sidder man med risikoen for, at kursen kan ændre sig frem til låneudbeta­ling om mere end to måneder fra nu. Og det vil jeg på ingen måde anbefale. Vi har før set kursen droppe otte- ni kurspoint på bare halvanden måned, og det kan altså gøre ondt, hvis ikke man har kurssikret, siger Jeppe Borre.

 ?? FOTO: SHUTTERSTO­CK.COM ?? En omlægning kan ikke betale sig for alle. Det afhænger af restgælden, løbetiden og din nuværende rente.
FOTO: SHUTTERSTO­CK.COM En omlægning kan ikke betale sig for alle. Det afhænger af restgælden, løbetiden og din nuværende rente.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark