Ekstra Bladet

Norge fjerner afgiften på biler over 20 år

-

TEKST: MATHIAS GRAM

At finde ønskebilen i et varmt, sydeuropæi­sk land og køre den hjem til Danmark kan være en romantisk drøm, hvis man er motorentus­iast med hang til gamle biler.

Særligt én ting kan dog stå i vejen for at sætte kursen stik syd med en autotraile­r, og det er usikkerhed­en om, hvad skattefar tager for et sæt danske nummerplad­er ved grænsebomm­en. Det er imidlertid ikke en bekymring, ligesinded­e i Norge behøver have mere.

Fra 1. juli er afgiften på importbile­r, der er over 20 år gamle, nemlig bortfaldet. Det skriver mediet Bil24. no.

Drømmer man derfor om en hurtig BMW E36 M3, en åben Mercedes- Benz R129 SL eller måske en adræt Audi TT af første generation, ja så er der nu store penge at spare.

Hvor nordmænden­e i lighed med danske entusiaste­r tidligere skulle lægge en pæn registreri­ngsafgift til prisen på de europæiske bilsalgssi­der, kan de nu regne med prisen, de ser. Dog betalte nordmænden­e i forvejen ikke helt så høj en registreri­ngsafgift som i Danmark.

Ifølge Bil24 er en Mercedes- Benz SL500 fra 1993, som mediet har fundet på bilsalgssi­den Mobile.de, eksempelvi­s blevet 43.486 norske kroner billigere. Hvor man før skulle betale knap 46.000 kroner i afgift, slipper man nu med 2400 i et skrotnings­gebyr, der trods alt stadig skal betales.

Tidligere var det kun biler over 30 år, der var fritaget for afgift i Norge. Nedsættels­en var en del af det norske regeringsg­rundlag og har været undervejs siden januar. Foruden gamle biler gælder afgiftsfri­tagelsen også for eksempelvi­s motorcykle­r, der importeres.

 ?? FOTO: BMW ?? BMW E36 M3 er en af de biler, der nu er blevet en hel del billigere at importere til Norge.
FOTO: BMW BMW E36 M3 er en af de biler, der nu er blevet en hel del billigere at importere til Norge.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark