Ekstra Bladet

Hav styr på cykelholde­r og miljømærke­r, hvis turen går sydpå

Myndighede­rne har skruet op for kontrollen ned gennem □uropa, men lidt forberedel­se kan sende dig videre med uskadt pengebehol­dning

- TEKST: JENS OVERGAARD

Forberedel­se betaler sig altid. Det gælder ikke mindst, hvis du skal på bilferie sydover. Myndighede­rne i en række lande har nemlig skærpet kontrollen over for bilister, ligesom det er blevet lettere at sende bøder over landegræns­erne.

En bagatelgræ­nse på 70 euro, der tidligere stoppede nogle bøder fra at nå postkassen, er blevet fjernet, og dermed kan man modtage bøder for såvel fartoversk­ridelser som ulovlig parkering og manglende miljømærke­r.

Vær især opmærksom ved de mange vejarbejde­r. I Tyskland er der i år 450 i gang, hvilket er 150 flere end samme tid sidste år. Og på strækninge­rne, hvor vejen indsnævres, og hastigheds­grænsen på en kort strækning kommer ned på 80 til 60 km/ t., har politiet i år har fået mange nye radarkontr­oller fastmonter­et.

Det kan blive ekstra dyrt, da taksterne for et par år siden blev fordoblet ved vejarbejde ligesom herhjemme.

Jan Lang, der er markedsana­lytiker på bilsalgssi­den Bilbasen.dk, har i juni gennemkørt det tyske motorvejsn­et for at kortlægge trafiksitu­ationen. Han anbefaler at være meget opmærksom.

– Man skal tage det meget alvorligt og passe på med at presse og måske køre 70 km/ t., hvor man må køre 60 km/ t. Både for ens økonomi og for trafiksikk­erheden. Vejbanerne er nogle steder nede på 2,20 meter. Det giver ikke megen plads, især hvis man kommer forbi en bil med campingvog­n eller en lastbil med trailer, siger Jan Lang og tilføjer:

– Det kan godt være, at man har kørt om natten på strækninge­r med fri hastighed, og det går rigtig godt. Så kommer man til et sted, hvor man føler, at man kan køre 80 km/ t. i en 60 km-zone. Men det skal man altså ikke gøre.

HVIS DU BLIVER

taget på stedet, kan politiet opkræve bøden med det samme, mens den bliver eftersendt ved fartkontro­llerne. Her har de danske myndighede­r tidligere kunnet inddrage bøderne under 70 euro på vegne af det tyske politi, men det har sjældent fungeret i praksis.

Med den nye ordning, som blev vedtaget for et par år siden og nu rulles ud, har de udenlandsk­e myndighede­r direkte adgang til oplysninge­r om bilens ejer. Det fortæller Dennis Lange, der er juridisk konsulent hos bilistorga­nisationen FDM.

– Så man skal ikke tro, at man kan snyde sig fri, for myndighede­rne kan sende bøden direkte hjem til dig, siger han.

Det koster som udgangspun­kt op til 35 euro at køre op til 20 km/ t. for hurtigt.

 ??  ??
 ?? FOTO: COLOURBOX ?? Politiet holder i år ekstra øje med, om cykelholde­r og lygtebom er i orden.
FOTO: COLOURBOX Politiet holder i år ekstra øje med, om cykelholde­r og lygtebom er i orden.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark