Ekstra Bladet

Regnen pakkede Roskilde sammen

- LAURA HELLENSBER­G FOTO: OLIVIA LOFTLUND Det er ikke sjovt i det her vejr, og de fleste fra campen er også taget hjem lah@ eb.dk

Der var flere måger end mennesker, da man kiggede ud på campingpla­dsen på Roskilde Festival i går morges.

Overalt var folk ved at pakke sammen, og de mange telte, der stod flot, da festivalen åbnede, lå nedtramped­e og gennemblød­te i en klump af dåsemajs og pavillonst­ænger.

Amalie og Maja var to af de mange mennesker, der ikke gad mere.

– Nu tager vi hjem, fortalte Amalie.

Og det skyldtes primært regnen, at de to stod med den lyserøde højtaler i en trækvogn på vej mod udgangen, hvor deres forældre stod klar til at køre dem hjem.

– Det er ikke sjovt i det her vejr, og de fleste fra campen er også taget hjem, lød det.

Pigerne på henholdsvi­s 18 og 19 år droppede da også noget musik, fordi vejret ikke var med dem.

– Vi ville gerne have set Scarlett Pleasure, men det er alt for dårligt vejr, så det dropper vi.

Siver hjemad

Og de var bestemt ikke alene

På vejen ud mod udgangen i campingomr­åde Øst kom folk slæbende på alt, hvad de havde brugt på festivalen, og de fleste af dem lignede nogen, der slet ikke kunne overskue bare et enkelt minut mere på årets største festival.

– Det er 90 procent på grund af regnen, vi tager hjem, lød det fra Lukas, der sammen med vennerne har fået nok for denne gang.

Ida på 17 år var også på vej.

– Det er mest vejret, og fordi alle er taget hjem, fotalte hun.

Men de mange unge mennesker gav måske op for tidligt.

Der var nemlig ikke tale om store mængder regn. Faktisk modtog festivalen kun fire millimeter, og vejret klarede senere på dagen op.

Det havde de mange unge dog ikke tålmodighe­d til at vente på, og vejen væk fra pladsen var fyldt med mennesker, der kastede håndklædet i ringen for denne gang.

 ??  ?? Opbrud
Regnen over Roskilde fik adskillige til at pakke sammen og forlade festivalen i utide.
Opbrud Regnen over Roskilde fik adskillige til at pakke sammen og forlade festivalen i utide.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark